Kilderejsernes popularitet illustreres også af den strøm af litteratur, der allerede i 1700-tallet blev udgivet med titler som: ”Løjer over alle løjer eller vandringer til Dyrehaven”, “En udflugt til Dyrehaven eller Dyrehavens morskab”, ”Peter Sandrues særegne betragtninger over Dyrehaveforlystelserne” o.lign.

Den ultimative Bakkehyldest blev dog nationalskjalden Adam Oehlenschlägers ”Sct. Hansaftens-Spil” fra 1802. Dette var Dyrehavsbakkens første glanstid.

Her kom i kildetiden linedansere, kunstberidere, bjørnetrækkere og opfindere af vidunderlige mekaniske indretninger.

Selv Det Kongelige Teater havde bud efter Dyrehavsbakkens linedansere, som f.eks. Antonio Brambillas selskab i 1772 og den berømte Spinacutta 1786.

I 1795 ankommer den engelske kunstberider James Price, og i 1800 gør Giuseppe Casortis italienske kunstnerselskab sit indtog på Bakken. De to familieselskaber samarbejder i de første år.

Casorti medbragte bl.a. italienske pantomimer, der bliver ophavet til Bakkens Pjerrot, Mester Jakel Teateret og siden Pantomime Teateret i Tivoli.

Familien Price er stadig en del af det danske kulturliv.

En næsten kultisk skikkelse var troubadouren Michel Levin, der kom til Bakken i tiden omkring 1780. Fra omkring 1805 fik han fast plads under et udhulet træ ved vejen mod kilden.

Oprindeligt optrådte Michel Levin med sin kone Eshter, af alle kaldt dronning Esther. Hun var vel den første bakkesangerinde.

Med sig bragte de en lille datter. Hun brugte meget af sin tid hos en anden indvandret teltholder, familien Carl Heinrich og Henriette Pätges. Esther Levin dør i 1815, og datteren optages i familien Pätges, bl.a. som stedsøster til den et par år yngre Johanne Luise.

Michel Levin blev nærmest en legende som ”Jøden under Træet”, hvor han diverterede sit publikum med viser om syvårskrigen (1756-63), Marseillaisen og ikke mindst frimodige kærlighedsviser, der fik de lyttende pigebørn til at fnise henrykt. Efterhånden som hans stemmekraft aftog med alderen, begyndte han at klovne til sine sange, hvilket gjorde ham ekstra populær. I 1830 havde Levin 50-års jubilæum på Bakken.

Frederik VI aflagde Dyrehaven besøg hvert år. Ifølge Københavnerposten opsøgte majestæten den jubilerende troubadour ”..nogle Øjeblikke dvælede han med den allerhøjstsamme egne Nedladenhed og Mildhed hos Dyrehavens Jubelsanger, den gamle Mosait Levin”.

Michel Levin døde i 1835, efter egne angivelser 93 år gammel. Datteren havde gjort kongelig solodanser Dahléns bekendtskab. For ham præsenterede hun sin stedsøster Johanne Luise Pätges. Det blev begyndelsen på hendes karriere på Det Kongelige Teater og ægteskab med Johan Ludvig Heiberg. Ved hendes død skrev Holger Drachmann: ”Kunsten begynder i Dyrehavsbod, blandt Gøglere findes dens Moder...”.

I 1806 fastslår en kongelig resolution, at det er skovrideren, der bestemmer, hvem der må drive virksomhed i Dyrehaven, og hvor, mens politimesteren i Lyngby skal påse, at der foreligger tilladelser til forlystelsesaktiviteter fra Danske Kancelli.