Bakkens Historie Børn ved kilden i 1930erne Københavns Bymuseum

Kilden genopdages

Bakkens historie - Kapitel 3

Kongerne Frederik 3. og Christian 5. i Dyrehaven

Kongen udvider sin fars dyrehave til det firdobbelte med navnet Jægersborg Dyrehave.

Efterhånden bliver Kirsten Piils Kilde åbenbart glemt. Københavnerne valfartede dog stadig til de øvrige hellige kilder.

En dag i 1732 vandrede den kongelige dansemester Heinrich Brinckmann en tur i Dyrehaven. Han genfandt Kirsten Piils Kilde, som han besluttede at rense og sætte i stand. Sammen med sin ven, parykmager Greve, lod han det nyrenoverede kildespring markere af en sten med følgende indskrift:

Naturen viser her, hvad godt den har i Eje. Da Kilden brød ud af hinde skjulte Veje, Kirstine Piil var den, som fandt det Kilde-Vand, 1583. Som blev ved Brinchmann og ved Greve sat i Stand, 1732

Oplev Jægersborg Dyrehave i dag

Kildeindfatningen blev fornyet i 1750, hvor den nuværende inskription blev sat op. I mellemtiden havde Boveskoven ændret sig. Allerede i 1669 havde den jagtglade Frederik III indrettet en indhegnet dyrehave, Stokkerup Dyrehave – der var opkaldt efter den lille nabolandsby. Den måtte dog lade livet, da Christian V i 1670 afløste sin fader på tronen. Han havde som kronprins opholdt sig ved Solkongen Ludvig XIV’s hof. Her havde han lært at elske parforcejagt. Jægerne red dyrene så udmattede, at de kunne dræbe dem med hirschfængeren – et firbladet stikinstrument. Det krævede plads. Derfor udvider kongen sin fars dyrehave til det firdobbelte med navnet Jægersborg Dyrehave. Stokkerup måtte flyttes, så den jagtglade majestæt kunne få plads til sin hobby. I Nordsjælland var der mange forladte gårde efter svenskekrigene i 1658-60. Hertil blev Stokkerup-bønderne ”forflyttet”. Som kompensation fik de dog ”trende Aars Frihed for alle Skatter samt Landgilde og Hoveri”.

Børn ved kilden i 1930'erne

Bakkens Historie Børn ved kilden i 1930erne Københavns Bymuseum

Gøglere og beværtere

Det er Frederik 5., der i 1746 officielt åbner haven og i 1756 giver helt fri adgang til den kongelige Dyrehave.

Selv om Dyrehaven var kongens, havde gøglere og beværtere allerede i mange år ved kildetid slået deres telte op omkring Kirsten Piils Kilde. Det er Frederik V, der i 1746 officielt åbner haven og i 1756 giver helt fri adgang ”ligesom i forrige tider må det være alle skikkelige folk tilladt at indpassere og divertere sig i den kongelige Dyrehave”. Men hvis folk ville fornøje sig, måtte de også yde til sociale formål.

Allerede i 1754 opsættes ved kilden en såkaldt ”fattigblok”. En aflåst indsamlingsbøsse, hvor de af kildegæsterne indkastede penge gik til fordel for stiftelsen Gentofte-Lyngby Hospital. Teltholderne skulle også betale. I middelalderen betalte handlende i byerne afgift for deres stadepladser. Så teltholderne har fra tidernes morgen ved kildetid betalt stadeafgift til Gentofte-Lyngby Hospital for deres plads i skoven. Den enkelte stadeholder skulle hvert år søge sit stade, og der var ingen garanti for, at han fik det igen året efter.

En historie med mange kapitler

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE