Med Bakkens ØLTOUR får du en unik ølsmagning blot 10 minutters kørsel nord for København. Gå på opdagelse i Bakkens mange pubber og barer, som inviterer til ølsmagning af deres specialøl med Bakkens ØLTOUR. Og her drejer det sig om nogle af de bedste og mest stemningsfulde pubber og barer, når det kommer til ølsmagning i København og Nordsjælland. Ølsmagning er en oplevelse, der skal prøves! Her skal duftes, kigges og smages på øl.
Når du køber ølsmagning i form af Bakkens ØLTOUR, får du dit eget personlige ølglas med logo, som du kan tage med hjem. Derudover får du 9 kuponer, der hver gælder til en af Bakkens beværtninger. Når du medbringer dit Bakken-glas og gældende kupon til en af de 9 barer og pubber, vil du få fyldt dit glas med husets specialøl. I den medfølgende folder finder du information om de forskellige beværtninger samt information om, hvilken øl der tilbydes de forskellige steder.
Bakkens ØLTOUR kan købes i Bakkens Salg og Information eller i Bakkens Webshop.
Deltag i konkurrencen om 5 l. øl til jeres næste Bakke-tur.
Sådan gør du
Husk! Deltagelse kræver at du har en åben profil!
Hver måned i perioden 1. maj til 20. oktober 2019 trækker vi i alt 8 vindere. Vinderne modtager et gavekort til en af de 9 beværtninger gældende til 5 liter frisktappet pilsnerøl. (værdi 500 kr.) Vinderne kontaktes direkte over Instagram. Gavekortet skal indløses i 2019.
Hulen er en rigtig hyggelig ”hule”, der ligger et stenkast fra Cirkusrevyen. Her er der fokus på den gode specialøl, og på udvalgte aftener kan du høre live visemusik, mens du smager en god øl og bliver grebet af den gode stemning. Hulen har hele 20 forskellige øl på fad, heraf mange belgiske specialøl. Med en værdikupon får du en smagsprøve på en af de 20 fadøl efter eget valg.
Efter at have kørt Londons gader tynde, har dobbeltdækkeren nu fået stoppested på Bakken. London Pub er en anderledes og hyggelig beværtning, hvor man kan nyde god engelsk øl og sandwich - og lejlighedsvis levende musik. Der er en fantastisk udsigt over Bakken fra øverste etage.
Pølsekroen er en af Bakkens kendte beværtninger, der har sørget for kold øl og god underholdning i generationer. På Pølsekroen kan du få din helt egen tappehane med iskoldt, skummende fadøl. Er du i humør til lidt fred og ro, kan du nyde et stille glas øl på terrassen med udsigt ud over Kildesøen på Pølsekroen.
Sommerlyst er baren, hvor man mødes over en piskende kold fadøl eller en drink, mens man nyder underholdningen på Friluftsscenen eller musikken i baren. Her er god betjening med hyggelig intim Bakkestemning.
Baren Sommerlyst gør i øvrigt noget ved musikken! De præsenterer live musik, Afterski-Partys og underholdning af bedste kaliber på udvalgte dage sæsonen igennem! Vi garanterer helt forrygende oplevelser, hvor stemningen er i top, så kridt danseskoene og smør stemmen - kom og smag en kold øl og rock med!
Besøg 25’erens store udendørs terrasse eller kig indenfor i den hyggelige og anderledes bar, der er fyldt med mange sjove, gamle og originale Bakke-klenodier. Nyd en velkomstdrink, smag en øl eller natmaden, før turen går hjem fra Bakken. I 25'eren tilbydes hele vareudvalget, der spænder lige fra drikkevarer til café- og grillsortiment, til en stykpris á kr. 25 - deraf navnet Malmøkroen - 25'eren.
Høkassen er Bakkens hyggelige værtshus med udsigt over kildesøen. Fra du træder ind ad døren, bliver du mødt med højt humør og god gammeldags værtshusstemning. Den velassorterede bar byder på mange forskellige slags øl, så ganen kan læskes, uanset om favoritten er dansk eller udenlandsk øl. Læg vejen forbi Høkassen og oplev den fantastiske stemning.
Plænebaren er det perfekte mødested lige over for Radiobilerne. Nyd solen med en af vores mange forskellige øl, eller få varmen under varmelamperne i den overdækkede Lounge på en kold dag. Det brede udvalg af drikkevarer og fastfood gør Plænebaren ideel til en udflugt - du er velkommen til at nyde den medbragte mad, når blot du køber dine drikkevarer i baren. Hunde er også velkomne.
På Bakkens største beværtning er der masser af plads til at svinge stængerne, når der bydes op til dans. Ølgod præsenterer igennem hele sæsonen live musik fra bl.a. Petmics, den skrigende skinke og mange flere. Musikken starter kl. 20.00 og slutter først kl. 24.00. På lørdage starter underholdningen allerede kl. 19.00. Så kom til ølsmagning her og nyd den gode musik i Ølgod.
På Bakken finder du mere end 26 forskellige restauranter og caféer, hvor du, familien og vennerne kan få et godt og lækkert måltid. Kombiner jeres Bakkens ØLTOUR ølsmagning med en lækker frokost eller middag på en af Bakkens mange og hyggelige spisesteder.
Bakkens 5-kamp er den perfekte kombination til Bakkens ØLTOUR. Her kan du udfordre vennerne eller kollegaerne i alt fra golf til bueskydning eller en omgang minibowling. Så lad det indre barn slippe fri og giv resten af selskabet kamp til stregen, når I kæmper om førstepladsen i blandt de 23 forskellige discipliner.
Se de forskellige discipliner samt læs mere om Bakkens 5-kamp her.Hvis I er en gruppe eller selskab på mere end 10 personer, der gerne vil til ølsmagning i Nordsjælland, og I gerne vil have en sjov dag på Bakken, så hjælper vores salgsafdeling jer med det. Få mere inspiration på vores gruppeside.
Kontakt os i dag!Der er ingen entré på Bakken.
Det er altid gratis at komme ind på Bakken.
Du kan betale med kort i enkelte af Bakkens forlystelser.
Alle forlystelser tager imod kontant betaling.
Den bedste rabat opnås ved køb af Turbånd, MiniTurbånd eller Humørkort. Disse sælges fra Bakkens Salg & Information.
Turbånd købt i Bakkens webshop udleveres fra Bakkens Salg & Information.
Medbring din Webshop-billet – enten som print eller på din smartphone – og aflever/vis den til personalet ved indløsning.
Webshop-billetten er sendt til dig pr. mail og er kun gyldig på den valgte dato.
Der findes ikke et picnicområde på Bakken, men du er altid velkommen til at spise din medbragte mad i den skønne, grønne natur, der omkranser Bakken.
Medbring blot et tæppe og slå jer ned på engen foran Vandrutschebanen eller langs Kildesøens bred bag Vikingeskibet Dragen.
Velbekomme!
Det koster 60 kr. pr. indkørsel til Bakkens parkeringsplads.
Sæsonkort til Bakkens parkeringsplads koster 650 kr.