Julle, der havde haft sin barndom på Bakken, fik nu mere permanent kontakt til forlystelsesparken. Vinfirmaet, han var ansat i, måtte ved krigsudbruddet afskedige alle medarbejdere. Men på Bakken åbnede de restauranten ”Kom ombord”, hvor Julle blev halvtidsansat. I resten af tiden arbejdede han stadig i vinfirmaet. Siden blev Julle selv teltholder på Bakken.

På grund af krigen blev de udenlandske gøglere og artister borte
Mange af forlystelserne måtte fra 1943 igen betjenes ved håndkraft, og Rutschebanen lå helt stille i 1944-45. Men københavnerne elskede Bakken og strømmede derud i kildetiden. Men der var hele tiden forandringer.

Spøgelsestoget ser dagens lys
I 1942 blev dansesalonen ”Flora” ombygget til det stadig eksisterende spøgelsestog.

En moderne forlystelsesparkMange af forlystelserne havde ikke ændret sig nævneværdigt siden århundredeskiftet. Men efter krigen begynder den udvikling, der forvandlede Dyrehavsbakken til en moderne forlystelsespark.

Cleo og en ung sangerinde ved navn Grethe Sønck
I 1949 aflagde den 18-årige ålborgensiske smørrebrødsjomfru Ellen Jensen prøve som syngepige på ”Sommerlyst” sammen med søsteren Ulla og en ung sangerinde ved navn Grethe Sønck.

Ellen startede under kunstnernavnet Cleopatra og søsteren som Snehvide. Allerede året efter skiftede Ellen til ”Bakkens Hvile”, hvor hendes kunstnernavn blev forkortet til Cleo. Hun blev med sin dybe bas og stemte s’er en legende blandt andre stjerner som Alvilda Ernst med ”Lillemor på Lyngbyvej” og veteranen Käthe Vogelius, der var startet i Bakkens Hvile i 1934.

Kendte skikkelser i Bakkens Hvile
Cleo fortsatte på Bakken til 1963 og havde en kort genvisit i anledning af Bakkens Hviles 100 års jubilæum i 1977. I Hvilen blev legendariske Tom Belling, med rumsterstang og ”Tante Anna”, fra 1966 afløst af lystige sangere som Cæsar, Lille Palle, Bjarne Lisby og Peter Vesth.

Vejen til Bakken gik igennem hans læreplads som bøssemager i Købmagergade.

Skydeteltene havde altid været en populær forlystelse og var det letteste at starte med som teltholder. Fra de tidligste dage var der blevet skudt med luftgeværer. Men de skulle af og til repareres. Det påtog John Sigurdsson sig for at tjene lidt ekstra ud over lærlingelønnen. Men et gevær kunne også gå i stykker i weekenden. Så ringede teltholderne efter John, der cyklede ud og fik en betalt dag på Bakken.

Efterhånden gik geværerne kun i stykker i weekenden. Da John var udlært og fik sit eget værksted i Store Kongensgade, beholdt han Bakkens teltholdere som kunder.

Når teltholderne trængte til en ”bytur”, tog de et par geværer på nakken og drog til København. Her blev luftgeværerne afleveret hos John, og teltholderne kunne så hygge sig i byen resten af dagen.

Når John, med familie, så drog på Bakken for at inkassere sit tilgodehavende, var det ikke uden sværdslag. Når teltholderen i skydeteltet ”Texas” blev præsenteret for en regning på 17,50 kr., var verdensøkonomien ved at bryde sammen. Men efter megen jammerklage blev regningen betalt, og så fik Johns to døtre 5 kr. hver af teltholderen til at more sig for. John indrettede mange af Bakkens skydebaner og blev siden ansat om sommeren hos Oscar Petterson.