Oplev fantastisk underholdning på Bakkens Friluftsscene - det er naturligvis gratis!

Underholdning på Bakken

Fantastiske oplevelser for store og små

Oplevelser for alle aldre

Bakken er for alle - og det afspejler vores underholdning og event-program selvfølgelig også. Hvad end du er på udkig efter underholdning til de mindste i selskabet, en sommerkoncert i det grønne, skattejagte for hele familien eller fortryllende shows med gøgl og magi. Start med at kigge i vores eventkalender og find den perfekte dag til jeres besøg, eller lad jer overraske. Der er altid god chance for, at I støder ind i en eller anden form for daglig underholdning, når I besøger Bakken.

Gratis underholdning

Du vidst nok godt, at der altid er fri entré til Bakken - men vidste du også, at vores underholdning også er helt gratis? Okay - det vidste du måske også, men så minder vi dig bare lige om det igen ;-) Du kan altså med fordel trække hele familien eller vennegruppen med til den næste store koncert på Bakken uden at det koster ekstra. 

Stor Friluftsscene

Midt på Bakken står den ikoniske Friluftsscene, der igennem mange år, og i flere udgaver, har været centrum for meget af Bakkens underholdning og events. Sådan er det stadig den dag i dag. 

Pjerrot Musik Forestilling

Trylleri for store og små

Hver dag gennem hele sæsonen står Bakkens Pjerrot klar på scenen foran sit lille hus og tryllebinder store og små. Oplev Pjerrot kl. 15, 16 og 17.00.

Oplev Pjerrot

Underholdning på Bakken

På Bakken finder du masser af sjov underholdning for hele familien – og kollegaerne. Tag hele familien med ud i Dyrehaven og oplev Pjerrot, eller hold en fed firmafest på Bakken. Vi har alt, hvad der skal til for at have en fantastisk dag i de smukkeste omgivelser.

Hold børnefødselsdagen i Dyrehaven

Bakken er det perfekte sted at holde børnefødselsdag – I får nemlig masser af forlystelser til de helt små – og de lidt ældre. Hvad med en tur i Dizzy Ducks eller Mariehønen? Se vores mange børneforlystelser og planlæg en dag som børnene sent vil glemme. 

Tag kollegaerne med på Bakken

Bakken er alletiders sted at holde firmaarrangementer – Om det så blot er et par fadøl og en bid brød til fyraften, eller om det skal være et heldagsevent i form af en firmaskovtur eller et teambuilding-forløb i Dyrehaven.  

Hold en polterabend med vennerne

Skal du eller en af dine nære have knyttet bånd? Så hold en polterabend på Bakken – her får I masser af underholdning, ligesom I også har mulighed for at besøge de mange pubs og værtshuse. Og når tiden er til at få fyldt maverne, er Bakken fyldt med restauranter, der serverer lækker mad for alle.

COVID-19 ændrer eventprogrammet

Sommerens helt store eventprogram, der bl.a. ville byde på masser af gratis koncerter, stand-up og børneunderholdning, er desværre blevet aflyst eller udskudt grundet COVID-19 epidemien. Vi er ærgerlige over denne udvikling, men vægter selvfølgelig sikkerheden af vores gæster over alt andet og følger myndighedernes anbefalinger. 

Spørgsmål & svar

Der er ingen entré på Bakken.
Det er altid gratis at komme ind på Bakken.

Du kan betale med kort i enkelte af Bakkens forlystelser.
Alle forlystelser tager imod kontant betaling.
Den bedste rabat opnås ved køb af Turbånd, MiniTurbånd eller Humørkort. Disse sælges fra Bakkens Salg & Information.

Turbånd købt i Bakkens webshop udleveres fra Bakkens Salg & Information.
Medbring din Webshop-billet – enten som print eller på din smartphone – og aflever/vis den til personalet ved indløsning.
Webshop-billetten er sendt til dig pr. mail og er kun gyldig på den valgte dato.

Der findes ikke et picnicområde på Bakken, men du er altid velkommen til at spise din medbragte mad i den skønne, grønne natur, der omkranser Bakken.
Medbring blot et tæppe og slå jer ned på engen foran Vandrutschebanen eller langs Kildesøens bred bag Vikingeskibet Dragen.
Velbekomme!

Det koster 80 kr. pr. indkørsel til Bakkens parkeringsplads.
Sæsonkort til Bakkens parkeringsplads koster 750 kr.

figur_hours.png

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE