Kollegaer der skåler og har en sjov teambuilding dag i København.

Teambuilding på Bakken

Prøv en anderledes teambuilding-dag i verdens ældste forlystelsespark!

Teambuilding på Bakken

Kun en smuttur fra København indbyder Bakken til gode oplevelser, samvær og sug i maven. Bakkens unikke placering, stemning, sjove forlystelser og lækre forplejning skaber en unik ramme for teambuilding-aktiviteter, du ikke finder andre steder i Danmark.

Teambuilding i København bliver ikke sjovere!

Skal I rystes sammen på ny, er I et netop sammensat team – eller har I blot har brug for et afbræk fra hverdagen i den smukke natur? Kast jer ud i teambuilding-aktiviteter på Bakken, hvor samarbejde, grin og oplevelser er i højsædet.

Teambuilding-aktiviteter styrker samarbejdet i en gruppe og hjælper mennesker til at lære hinanden bedre at kende. God teambuilding kan skabe stor værdi for dit firma, din forening – eller hvilket som helst andet team, som gerne vil komme tættere på hinanden og knytte bånd på tværs af alder, stillinger, roller osv. 

Lad os sammensætte en sjov dag med teambuilding-aktiviteter

På Bakken tager vi altid højde for specielle ønsker og ideer, når vi sammensætter teambuilding-aktiviteter, og vi går langt for, at jeres dag bliver en succes. Har I andre ideer eller ønsker til jeres firma-teambuilding, så tøv ikke med at kontakte os, for næsten alt kan lade sig gøre - se vores mange pakker til firmaturen.

Bestil gennem Bakkens salgsafdeling, så tilrettelægger vi en fantastisk teambuilding-dag for jer og ordner alt det praktiske. Så skal I bare tænke på at have det sjovt!

Bakkens salgsafdeling er for alle grupper på min. 10 personer. Er I mindre end 10 personer, kan I finde inspiration i vores webshop.

Bakken Pub Bar Malmoekroen 25eren Gruppe Voksen Stemning Spil

Ikke nogen pakke der passer til jer?

Sammensæt din egen pakke
Bakken Restaurant Grill Boefhus Gruppe Voksen Stemning Spisesteder koebenhavn

Brug for hjælp?

Er du opsat på at arrangere et super vellykket firmaarrangement, så kan Bakkens Salgsafdeling hjælpe dig. Bakkens Salgsafdeling hjælper grupper på mere end 10 personer.

Ring til os på: 3996 2090
Skriv til os på: fest@bakken.dk

Relaterede arrangementer

Vores bedste teambuilding-idéer

På Bakken finder I uformelle rammer for alternativ teambuilding, og vi har masser af gode teambuilding-idéer at vælge imellem. Afholder I et møde i Nordsjælland eller omkring København, er det en oplagt mulighed for at aktivere mødebudskaberne og lære hinanden – og Bakken – bedre at kende inden eller efter jeres møde.

Teambuilding aktiviteter

På Bakken har vi teambuilding-aktiviteter til alle slags firmaer og andre grupper. Hvis I mangler inspiration og idéer til jeres næste teambuilding-dag, så se her. Vi har noget til de spillelystne, udendørsmenneskerne, de historieinteresserede – og dem med et godt madhjerte, naturligvis

5-kamp: En populær teambuilding-aktivitet

Bakkens 5-kamp er en holdaktivitet, hvor I kæmper mod hinanden i fem forskellige spil på Bakken. Perfekt til en sjov teambuilding-dag! Alle kan deltage i konkurrencerne – højde, drøjde, sommerkjoler og højhælede sko er ingen hindring. Slip det indre barn fri, og giv resten af teamet kamp til stregen, når I kæmper om førstepladsen. Der er naturligvis også trøstepræmie til taberen.

Find de discipliner, som du og din gruppe kan dyste i.

Tag ud i Dyrehaven
Ønsker I teambuilding i det grønne, tilbyder Bakkens mange restauranter et væld af picnickurve og skovtursmenuer. Nyd en dag i Danmarks største, smukkeste og grønneste festlokale! Start dagen med en klassisk hestevognstur gennem den smukke Dyrehave. Stil sulten med en lækker picnickurv, og dyst mod hinanden i rundbold eller kongespil.

I kan også komme på en dyrehavequiz, som bringer jer igennem Dyrehavens smukke natur. Her dyster holdene i viden om dyrehaven og Bakken, mens I begiver jer rundt i de skønne omgivelser. I kan være heldige at møde en stor flok rådyr på stierne.

Rundvisning – i verdens ældste forlystelsespark

Oplev en historisk rundvisning med teltholder J. Sigurdsson. Turen fører jer gennem den gamle forlystelsespark, hvor I vil blive indviet i de mange historier og anekdoter og den kulturarv, der knytter sig til Dyrehavsbakken.
Hør den fantastiske fortælling om, hvordan Bakken opstod helt tilbage i 1583, hvordan Pjerrot pludselig indfandt sig i starten af 1800-tallet, den legendariske Professor Tribini og om mange andre sjove personligheder og historier om og fra verdens ældste forlystelsespark.

Oplev den fantastiske stemning fra Matador

Den danske folkekære serie Matador har fået sin helt egen by på Bakken – Korsbæk på Bakken. Bliv vist rundt af en kyndig guide, oplev interiørerne i stuerne, og hør sjove historier om både Matador og Korsbæks tilblivelse. Rundvisningen fører jer igennem alle de velkendte scenarier fra serien, og oplevelsen bliver fuldendt af den gode mad, skuespil og sceneri i Korsbæk på Bakken. Et hyggeligt og underholdende afbræk på en teambuilding-dag, der giver masser at snakke om efterfølgende.

ØLTOUR - Anderledes ølsmagning

Bakkens ØLTOUR er for alle, der nyder en kold øl og en god oplevelse. ØLTOURen er en form for pubcrawl eller ølsmagning, hvor hver beværtning byder velkommen med deres favorit specialøl.

Læs mere om beværtningerne her.

Øllet skænkes i det personlige ølglas med logo, som I kan tage med hjem. I bestemmer selv farten og rækkefølgen. Et perfekt samlingspunkt for hele selskabet, både før og efter en lækker middag.

Uden mad og drikke … Teambuilding med fantastisk forplejning

Udvalget blandt de hele 23 forskellige spisesteder er varieret – og det samme er prisniveauet. Det er derfor oplagt at spise på Bakken på jeres teambuilding-dag. Ønsker I lækker mad og en skøn atmosfære, der emmer af nostalgi og historie, har Bakken en restaurant, der passer til jeres ønske.

Inviter dine kolleger eller forretningsforbindelser på en hyggelig madoplevelse i uformelle omgivelser. Søger du en hyggelig restaurant i Nordsjælland eller spisesteder i København, er Bakken et nemt og sjovt alternativ. Hvad end det gælder den lille sult eller et større selskab, er der et spisested, der matcher jeres smag og pengepung.

Spørgsmål & svar

Der er ingen entré på Bakken.
Det er altid gratis at komme ind på Bakken.

Det koster 60 kr. pr. indkørsel til Bakkens parkeringsplads.
Sæsonkort til Bakkens parkeringsplads koster 650 kr.

I Bakkens Salgsafdeling tager vi os af grupper på min. 10 personer.

Du kan ringe til os på alle hverdage mellem kl. 9.00 og 15.00 på telefon: 3996 2090

Eller skrive til os på: fest@bakken.dk

figur_hours.png

#MITBAKKEN

Køb online og spar 50 DKK. KØB ONLINE