Planlæg årets firmatur - på Bakken får du og kollegaerne en dag, I sent vil glemme!

Tag på skovtur med kollegerne

Festen starter på Bakken - Danmarks grønneste og sjoveste festlokale!

På firmaskovtur med kollegaerne

Byd dine gæster velkommen med en klassisk hestevognstur gennem den smukke Dyrehave, stil sulten med en lækker picnickurv og dyst mod hinanden i rundbold eller kongespil. Mulighederne er mange i verdens ældste forlystelsespark.

Spis picnickurven i det fri

For at skabe den helt perfekte skovtur skal der en god picnickurv til. Bakkens restauranter laver lækre picnickurve med alverdens fyld. Her er altid mulighed for at alle bliver mætte. Skal det være hjemmelavet tærte og kartoffelsalat, en lækker tapas anretning eller store saftige burgere til alle. Med alle vores picnickurve følger der service med, så det skal I ikke tænke på. Der kan selvfølgelig også købes drikkevarer, som øl, sodavand og vin til. 

Find den picnickurv, der passer til din dag i det grønne.

Aktiviteter i det grønne

Lad firmaskovturen starte med en tur i hestevogn gennem den smukke Dyrehave. Der er både mulighed for at høre om Dyrehavens historie eller nyde en velkomstdrink, mens I bliver kørt rundt i de skønne omgivelser. På turen kan I også være heldige at møde en stor flok dådyr på stierne.

For bestilling af hestevognskørsel, kontakt Claus Wagner på tlf. 2078 4780. Læs mere her.

 

Skal der laves venskabelige konkurrencer, så kan I spille en omgang rundbold eller kongespil. Her har du muligheden for at udfordre og dyste mod kollegaerne. I kan også komme på en dyrehavequiz, som bringer jer igennem Dyrehavens smukke natur. Her dyster holdene i viden om dyrehaven og Bakken, mens I begiver jer rundt i Dyrehaven. Find dyrehavequizzen her og svarene her.

Altid fri entre til Bakken

Bakken er en åben park, der ligger midt i den skønne Dyrehave. Her er altid gratis entré, så der er ingen ekstra omkostninger forbundet med at besøge Bakken enten før eller efter jeres skovtur. Bakken byder på hele 32 kørende forlystelser, 46 sjove spil og 3 spillehaller, så der er noget for alle aldre. Her er rutsjebaner, karruseller, radiobiler og meget mere, så du kan være sikker på, at et firmaarrangement er sjovest på Bakken.

Relaterede arrangementer

Spørgsmål & svar

Der er ingen entré på Bakken.
Det er altid gratis at komme ind på Bakken.

Det koster 100 kr. pr. indkørsel til Bakkens parkeringsplads.

figur_hours.png

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE