Hyggelig stemning i Høkassen

Høkassen

Bakkens ægte værtshus

Bakken_Forlystelser_Rutschebanen_Gruppe_voksen_stemning
Høkassen er Bakkens hyggelige værtshus. Den er proppet med god gammeldags værtshusstemning, fra du træder ind ad døren til de små, hyggelige borde. Humøret er højt, og den velassorterede bar byder på mange forskellige slags øl, så ganen kan læskes, uanset om favoritten er dansk eller udenlandsk øl.

Nostalgi, tradition og live musik

I Høkassen føler du dig altid velkommen. Her er højt til loftet, og indretningen er kuriøs, gennemført og med fokus på detaljen. Sjove emaljeskilte kæmper om pladsen med figurer og forunderlige fund. Høkassen byder ofte op til sang og dans, og du kan ikke undgå at lade dig rive med. Der er altid gang i den i Høkassen, og du ved aldrig, om pigerne er klædt ud som Marilyn Monroe eller om der er fint besøg af et nyt band. En ting er helt sikkert – det er ikke kedeligt i Høkassen.

På Bakkens hjemmeside kan du altid kigge i kalenderen for at se, hvornår der er livemusik på Bakken.
Høkassen følger de almindelige åbningstider på Bakken.

Danmarks bedste æbleskiver og lagkage

I forlængelse af Høkassen ligger Kaffestuen, en hyggelig cafe, der emmer af mormor-charme. Café Kaffestuens specialitet er æbleskiver - med eller uden solbærrom - og æbleskiverne, der bages efter en gammel opskrift, er altid friske og nybagte. Der er også altid hjemmelavet lagkage i kølemontren, og det er svært ikke at lade sig friste. På bagsiden af Kaffestuen finder du den hyggelige terrasse med udsigt mod Kildesøen. Ønsker du at spise din medbragte mad, kan dette også sagtens lade sig gøre mod bestilling af drikkevarer og efter aftale med personalet. Du kan derfor sagtens kombinere et besøg i Høkassen med lidt godt at spise.

Høkassen og Bakkens ØLTOUR

Bakkens ØLTOUR er Bakkens helt egen ølsmagning med fokus på den gode oplevelse. Høkassen er en af de 8 pubber og barer, som du kan besøge, når du er på ØLTOUR. For kun 119 kr. kan du smage øl på hele 8 forskellige pubber og barer på Bakken. Læs mere om Bakkens ØLTOUR

Bakkens ØLTOUR kan købes i Bakkens Salg og Information eller i Bakkens Webshop.

10 hyggelige pubber og barer på Bakken

Bakkens store udvalg af pubber og barer er et oplagt valg, hvis du søger efter en hyggelig destination i Gentofte eller Lyngby. Hvad end det er et fyraftensarrangement med kollegerne eller en hyggelig friaften med venner eller familie, så er mulighederne mange på Bakken. Tag toget direkte til Klampenborg station sammen med vennerne eller kollegerne, og nyd en kold øl på en af Bakkens 10 beværtninger. Du kan læse meget mere om Bakkens forskellige pubber og barer og finde lige præcis den beværtning, der bedst passer til dit selskab og humør.

Hulen – 19 forskellige specialøl lige overfor Cirkusrevyen

Høkassen – live musik og hyggelig stemning

La Casa – den spanske Tapas bar

London Pub - nostalgi og hyggelige London-minder

Malmøkroen 25’eren – 25 kr. for alt på kortet

Plænebaren – Bakkens oase og det perfekte mødested

Pølsekroen – Egen tappehane og skøn udsigt mod Kildesøen

Skjerns Magasin – Korsbæks helt egen beværtning

Sommerlyst – Intim Bakkestening i hjertet af parken

Ølgod – Unik stemning og masser af livemusik

HUSK! Der er altid gratis entré på Bakken! Vi glæder os til at byde på en kold øl på en af vores mange hyggelige pubber og barer.

Information


Kontakt

Johnny Sørensen

Telefon

3122 7665

Åbningstider

Høkassen følger Bakkens åbningstider

Bakkens Øltour - besøg Høkassen

Bakkens ØLTOUR

Bakkens helt egen ølsmagning med besøg på 8 pubber og barer

Bakkens ØLTOUR - kun 119 kr.
Gruppearrangementer på Bakken

Gruppearrangementer på Bakken?

Ønsker I at kombinere et besøg på en af de mange pubber og barer med andre sjove aktiviteter, så står Bakkens Salgsafdeling klar til at hjælpe, når I skal holde et firmaarrangement, selskab eller en familiefest. På Bakken er mulighederne mange, og I kan selv sammensætte jeres arrangement præcis efter ønsker, behov og budget.

Kontakt
Bakken har 26 hyggelige spisesteder med lækker mad

#MITBAKKEN

Køb online og spar 50 DKK. KØB ONLINE