
Ekstra sjov med turbånd
I juni måned vender komikken tilbage til Friluftsscenen, når Comedy på Bakken for tredje gang løber over stablen i verdens ældste forlystelsespark. 4 aftener, 12 komikere, 1 scene - og det er selvfølgelig helt gratis!
Fredag den 3. juni kan du opleve Victor Lander, Mikkel Klint Thorius og Per Sodemann.
Fredag den 10. juni kan du opleve Anne Bakland, Peter Werner og Michael Schøt.
Fredag den 17. juni kan du opleve Torben Chris, Phillip Devantier og Thomas Hartmann.
Lørdag den 25. juni kan du opleve Lasse Rimmer, Ane Høgsberg og en overraskelse til Comedy Relief på Skovfestivalen
Oplev 12 fantastiske danske komikere, der sikrer en spændende og varieret blanding af humor, mimik og anekdoter. Hvad enten du tager ind for at se din favorit-komiker eller er på udkig efter overraskelser fra nye navne, så er der garanti for Stand-up i den absolutte særklasse!
De tre første fredage og den sidste lørdag i juni måned byder på et helt nyt show med nyt og spændende lineup af komikere. Derfor får du mulighed for hele 4 aftener med en unik oplevelse hver gang!
Selvom gode grin og komiske indslag har haft sin gang på Bakken i århundreder - så er Stand-up Comedy på Bakken et nyere koncept. Comedy på Bakken fik sin debut i 2019, og i år fortsætter konceptet.
Som altid er der gratis entré på Bakken - og det gælder selvfølgelig også til alle vores arrangementer, heriblandt Comedy på Bakken. Du kan altså roligt slæbe hele venne-flokken eller familien med, og starte weekenden med en ekstra sjov oplevelse.
Der er noget om snakken, comedy skal opleves på Bakken!
Download Bakkens App og hav alt lige ved hånden! Hvilke forlystelser vil du prøve, hvor skal du spise og hvad skal du opleve? Planlæg dit besøg i appen og hav alle informationerne på dig hele tiden.
Download den herDer er ingen entré på Bakken.
Det er altid gratis at komme ind på Bakken.
Det koster 80 kr. pr. indkørsel til Bakkens parkeringsplads.
Sæsonkort til Bakkens parkeringsplads koster 750 kr.
Der findes ikke et picnicområde på Bakken, men du er altid velkommen til at spise din medbragte mad i den skønne, grønne natur, der omkranser Bakken.
Medbring blot et tæppe og slå jer ned på engen foran Vandrutschebanen eller langs Kildesøens bred bag Vikingeskibet Dragen.
Velbekomme!