De Vilde Mus

RUTSJEBANEN PÅ BAKKENS HØJESTE PUNKT!

Oplev familierutsjebanen fra 2012.
Rutsjebanen er opført på det sted, hvor konditoriet Madam Blå og forlystelsen Enterprise tidligere lå. De to ’telte’ er således blevet slået sammen. Og det har givet plads for en rutsjebane, der strækker sig over et areal, som er 42 meter langt og 19 meter bredt. Selve banen er 370 meter lang og turen tager ca. 2 minutter.

Selvom tophastigheden i De Vilde Mus ’kun’ er ca. 45 km/t, så er det alligevel en vild oplevelse. I forvejen er rutsjebanen opført på Bakkens højeste punkt, hvilket faktisk har gjort det nødvendigt at grave banen 5 meter ned under overfladeniveau for at opfylde diverse servitutter på Bakken.

Turen i De Vilde Mus starter med, at vognen med plads til 4 passagerer bliver trukket op til banens absolutte toppunkt, som ligger ca. 14 meter over terræn, men næsten 20 meter over startpunktet. Fra toppen af rutsjebanen er der en fantastisk udsigt over Bakken – hvis man da tør nyde den. For under den første del af turen forcerer man en række bratte sving, som selv ved beskedne hastigheder giver en ganske kraftig sideværts G-påvirkning. Og når man nærmer sig et sving, føler man umiddelbart, at man fortsætter ligeud over afgrunden, hvilket bare er en del af oplevelsen.

Følelsen af at sidde på ryggen af en vild mus forstærkes af, at vognene i rutsjebanen er bredere end sporet, hvilket giver et indtryk af, at man svæver frit i luften og kan risikere at ’flyve ud’ over Bakken til den ene side eller Kildesøen til den anden side.

Andre steder i rutsjebanen giver små bakker lige efter hinanden det ene sug i maven efter det andet, når bakkerne udløser lodrette G-kræfter.

Information

Alder: Min. 4 år
Højde: Min. 120 cm
Bemærk: 107-119 cm kun med betalende ledsager (min. 15 år)
Helbredsbegræsninger: Ja
Turbånd: Ja
Miniturbånd: Nej
Rabatkuponer: 6 stk.
Kontantpris: 30 kr.
Kontantpris onsdag: 25 kr.
Kontakt: Abraham Gaaei
Åbningstider: Forlystelsen følger Bakkens åbningstider
Link: Stamdata

Mariehønen

BØRNERUTSCHEBANEN DER GIVER KILDEN I MAVEN

Lige inden for de røde porte ligger børnerutschebanen Mariehønen.

Imens børnene tager en tur, kan de voksne nyde udsigten fra Mariehønens udsigtsperron og vinke

Læs mere
Højde: Min. 95 cm
Bemærk: Under 95 cm kun med betalende ledsager (min. 15 år)
Helbredsbegræsninger: Ja

SRV

LIGE TIL KANTEN - OG UD OVER

Normalt er det rimeligt afslappende at "køre en film for det indre øje". Det er knapt så afslappende i Simulator SRV.

Du bliver kastet frem og tilbage i sædet, flyver ud over s

Læs mere
Alder: -
Højde: -
Helbredsbegræsninger: Nej

Dizzy Ducks

Dizzy Ducks er vendt tilbage til Bakken efter længere tids pause.
Dizzy Ducks er en fredelig karrusel for selv de mindste børn, og lille lige ved siden af Pjerrots Hus.

OBS: DIzzy Ducks lukker fra kl. 21

Læs mere
Alder: -
Højde: -
Turbånd: Ja

Mini Dumbo

PÅ RYGGEN AF DUMBO

Tag på en flyvetur med den søde elefant Dumbo i en af Bakkens børneforlystelser.

Læs mere
Alder: -
Højde: Max. 120 cm
Helbredsbegræsninger: Nej