Ff 2
Ff 2

Bakkekongens Kald

– Fantasyfestival på Bakken

Fra Dyrehavens ældgamle skygger lyder et kald gennem skoven…

I september åbner Bakken portalen til en verden fyldt med magi, eventyr og fantasi, når vi for første gang inviterer til Bakkekongens Kald – en ny fantasyfestival for børn, voksne, nørder, rollespillere og alle med eventyr i hjertet.

En stor fejring af fantasien

Fra d. 11. – 13. september 2026 forvandles Bakken til et levende fantasyunivers, hvor virkelighed og fantasi flyder sammen for en stund.

Festivalen samler fantasy, rollespil, musik, markedsstemning, kostumer og oplevelser for hele familien i én stor fejring af fantasien.

Her mødes riddere, elvere, vikinger, troldfolk, hekse, feer og eventyrere fra alle verdener – og måske støder du også på både Jedi-riddere, stormtropper og skikkelser, du kun troede fandtes i bøger og film.

Ridderprøven for børn!

I Ridderprøven træder børnene ind i rollen som væbner, og gennemgår en række prøver for at blive ridder. Børnene skal ikke spille skuespil, eller være en anden end sig selv, men går holdvis rundt til en række opgaver. Ved hver opgave møder deltagerne en udklædt eventyrlig figur som leder opgaven og uddeler point i form af gammeldags sølvmønter.

Senere på dagen bliver holdet med flest point slået til Riddere på Friluftsscenen!

Køb Ridderprøven i dag!

Følg kaldet

Bakkekongens Kald er skabt som en tilbagevendende festival, der samler kreative sjæle og passionerede fællesskaber på tværs af interesser og subkulturer – her mødes alle eventyrverdener i ét: Harry Potter, Ringenes Herre, Narnia, Game of Thrones... fantasien er vores fælles sprog.

Måske bliver det første gang, du tager kostume på blandt ligesindede. Måske bliver det første gang, dit barn møder en “ægte” ridder. Eller måske bliver det bare en weekend, du aldrig glemmer.

Vi ønsker at skabe den slags oplevelse, man fortæller om mange år senere. En oplevelse fyldt med magi, fællesskab og eventyr.

Er du klar til at svare Bakkekongens Kald?

Midt mellem moderne forlystelser og Dyrehavens ældgamle træer er noget begyndt at vågne. Bakkekongen kalder på riddere, elvere, troldfolk, vikinger og almindelige mennesker med eventyr i hjertet.

Vil du svare kaldet?

Information


Hvornår

11.-13. september 2026

Sted

På Bakken

Pris

Fri entré – siden 1583

DSC05584

Ridderprøve for børnene

Bakkekongens dyst om hvem der skal blive hans næste riddere!

En sjov aktivitet for børnene til Fantasy Festival den 11. - 13. september! Kan I klare alle 10 udfordringer?

Læs mere og køb i dag!

Ff 10

Bliv bodholder på Bakkekongens Kald

Er du kreativ, har du en fantastisk forretning med spændende ting som du gerne vil sælge ud af, eller vise frem? Så kom og vær bodholder på Bakkekongens Kald!

 

Skriv til fantasy@bakken.dk for mere info!

Andre oplevelser Friluftsscenen

Andre oplevelser Friluftsscenen

FILTRE


Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE