Træd ind i Bakkens Kageland, hvor julemanden og hans drillenisser holder til! Her kan børnene gå på opdagelse i de hyggelige kagehuse, prøve kræfter med juletræslabyrinten og måske være heldige at møde nogle af julens allermest travle hjælpere.
To gange om dagen inviterer vi til et hyggeligt juleshow på den lille scene, hvor der er lagt op til julestemning og underholdning for hele familien.
Og trænger I til at få varmen efter alle juleeventyrene? Så kig forbi Frydenlund Cookies, der serverer varm kakao med brændt marengs og lækre cookies direkte fra et af kagehusene.
Vi glæder os til at byde jer velkommen i Kageland!
Åbent: Fredag, lørdag og søndag under Jul på Bakken.
Bakkens Kageland ved Friluftsscenen
Hver fredag, lørdag og søndag fra d. 21/11 til d. 20/12
Når julen flytter ind på Bakken, bliver de gamle gader og stræder forvandlet med funklende julelys, smuk oppyntning og masser af julestemning. Overalt venter små juleøjeblikke, der gør turen gennem Bakken til en oplevelse i sig selv. Oplev den stemningsfulde juleparade, hold øje med Bakkens drillenisser, der spreder sjov og ballade, og gå på opdagelse blandt juletræer, lys og hyggelige dekorationer. Glæd dig også til en af årets store julenyheder: et helt nyt kageland foran Friluftsscenen, hvor et sødt og eventyrligt juleunivers venter på hele familien 🎄✨