Hos Varnæs i Korsbæk på Bakken

Hos Varnæs

På visit hjemme hos bankdirektøren

Hos Varnæs - festtaffel og frokostbord

Hos Varnæs

På visit hjemme hos bankdirektøren

Det er en fornøjelse at kunne byde Dem på en eksklusiv oplevelse Hos Familien Varnæs i deres egne, private stuer. Maude indbyder til flotte festtafler, elegante middagsselskaber og andre raffinerede frokoster.

Herskabelig oplevelse hos Maude

I privaten hos bankdirektør Varnæs er intet overladt til tilfældighederne. De fine møbler er nydeligt arrangeret, tæpperne er banket og de mange fine ornamenter står på rette plads. Maude kender etiketten som værtinde og sørger for sine gæster. Glæd Dem til at møde hende og måske et par af husets øvrige beboere.

Maude er vært for jeres selskab

Hos Varnæs har herskabet planlagt hele traktementet på forhånd og gjort sit yderste for at tilrettelægge menuen, tilpasse vinene eller arrangere kaffebordet. Selve menuen er det kun fruen i huset og kokkepigen Laura, der kender. Som ved alle selskaber, der holdes hos Familien Varnæs, har Maude og Laura i fællesskab planlagt alle retter. Som gæst skal De blot læne dem tilbage og nyde hele oplevelsen sammen med de øvrige gæster i de to stuer ensuite. Den overdådige mad serveres ved de smukke borde, omhyggeligt dækket op med kongeligt porcelæn og nypudset sølvtøj.

Er I værter, kan I få indblik i dagens menu på forhånd, hvis I ønsker det.

En helhedsoplevelse Hos Varnæs

Når du besøger Hos Varnæs eller en af de andre restauranter i Korsbæk, er det en helhedsoplevelse, hvor mad, omgivelser og personligheder går op i en højere enhed. Hver dag spiller dygtige skuespillere de kendte roller fra serien, og her er kræset for alle detaljer hvad angår indretning og omgivelser. Spiser du Hos Varnæs vil du højst sandsynligt møde Maude, og måske er du også heldig at hilse på nogle af de andre kendte beboere fra Korsbæk. Besøg Korsbæk på Bakken og få stimuleret alle sanser, mens du tager en tur tilbage i tiden.

OBS. Oplevelsen kan kun tilbydes selskaber på minimum 20 personer.

Information


Kontakt

Korsbæk på Bakken

Telefon

+45 3996 0345

E-mail

Hjemmeside

Bakken Korsbaek Hos Varnaes Senior Spisning Bestil Bord

Reservation og bordbestilling

Ønsker du at bestille bord i Hos Varnæs eller en anden restaurant i Korsbæk på Bakken, kan du kontakte Korsbæk på følgende måder:

Vær opmærksom på, at oplevelsen kun tilbydes til selskaber over 20 personer. 

Læs mere her!
Bakken Korsbaek Hos Varnaes Facade Middag

Selskaber Hos Varnæs

Skal I holde et anderledes selskab, sætter Korsbæk på Bakken rammerne for en helt særlig oplevelse. Hvad end det er en familiefest, et forretningsmøde eller blot en festlig lejlighed, så er mulighederne mange. Kontakt Korsbæk på Bakken og hør, om Hos Varnæs eller en af de mange andre restauranter i Korsbæk er det rigtige sted for jer.

OBS. I skal minimum være 20 personer i selskabet

Londonbus_bevætning_gruppe_øltour (2).jpg

Bakkens ØLTOUR

Bakkens helt egen ølsmagning med besøg på 9 pubber og barer

Røde Port på Bakken - en af Bakkens mange hyggelige spisesteder

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE