Oplev Venus på Bakken lørdag den 24. juli.

Venus

Rockhyldest til dansk 80’ers mest populære og seje kvinder - Sex, Love & Rock'n Roll.

Oplev det bedste fra 80ernes kvindelige rockikoner

Spektakulær rockkoncert på Friluftsscenen

Venus er et musikalsk og visuelt rockshow baseret på begær og kærlighed til dansk rocks guddommelige kvinder. På scenen hersker Sandra Profitlich, der med sin rå stemme og forførende blik tager et fast greb om publikum. Ved sin side har hun de to smukke korsangere Sarah og Sarah, mens et no-nonsens rockband bag dem ruller den røde løber ud for deres vokaler.

80'er rock når det er bedst

Sangene af blandt andre Sneakers, Sanne Salomonsen, Anne Linnet og Lis Sørensen vækker kærlige og måske hede minder tilbage til den tid, hvor dansk musik var allerbedst. Sangene leveres i rå og rockede versioner på en bund af den dybeste kyssebas og stortrommeslag lige i maven, tilsat skrigende tråd og svedige hammondtoner. Venus garanterer et uforglemmeligt show med rå girlpower, stålsat attitude og forførende udstråling – Sex, Love & Rock’n Roll.

Information


Tid

Der er desværre ingen tider i dag

Sted

Friluftsscenen

Pris

Gratis

Spørgsmål & svar

Der er ingen entré på Bakken.
Det er altid gratis at komme ind på Bakken.

Det koster 80 kr. pr. indkørsel + evt. servicegebyr til Bakkens parkeringsplads.
Sæsonkort til Bakkens parkeringsplads koster 650 kr.

Turbånd købt i Bakkens webshop udleveres fra Bakkens Salg & Information.
Medbring din Webshop-billet – enten som print eller på din smartphone – og aflever/vis den til personalet ved indløsning.
Webshop-billetten er sendt til dig pr. mail og er kun gyldig på den valgte dato.

Der findes ikke et picnicområde på Bakken, men du er altid velkommen til at spise din medbragte mad i den skønne, grønne natur, der omkranser Bakken.
Medbring blot et tæppe og slå jer ned på engen foran Vandrutschebanen eller langs Kildesøens bred bag Vikingeskibet Dragen.
Velbekomme!

figur_hours.png

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE