Oerkenens Soenner Cirkusrevyen Teltet Forestilling Efteraar Fez

Ørkenens Sønner 2019

Garanti for en sjov aften i Teltet på Bakken

Ørkenens Sønner er tilbage og giver en fantastisk forestilling i Teltet på Bakken! Få en oplevelse du sent vil glemme. Der er garanti for masser af gode grin.

"En fez i en hornlygte"

Alt håb er ude! Skeletterne vælter ud af skabene, og fortidens frygtelige dæmoner lurer bag hvert et hjørne. I en tid, der er opfyldt af angst og usikkerhed, er der brug for virkelige helte, der tager affære! 

En forestilling du sent vil glemme

Bevæbnede med humorens tveæggede sværd, og tåbens vovemod, vil de enfoldige logebrødre forsøge at bekæmpe det mørke, der har lagt sin klamme knokkelhånd om fædrelandet. I det sparsomme skær fra en gammel hornlygte vil de begive sig ind på håbløshedens kirkegård, hvor de med sang og eksotiske kropsbevægelser vil insistere på, at lyset og humøret skal vinde! Det bliver Frygteligt! Det bliver RÆDSELS-fuldt! Det bliver en "fez i en hornlygte!"

Teltet på Bakken

Det traditionsrige telt på Dyrehavsbakken har siden 1935 været hjemsted for Danmarks største revy, Cirkusrevyen. Nu slår TELTET på Bakken imidlertid også dørene op for andre forestillinger, shows, musicals mv. TELTET på Bakken byder i vinteren 2019 velkommen til Ørkenens Sønner, som i perioden 31. oktober - 21. december 2019 opfører deres show 'En fez i en hornlygte'. I efterårsferien 2018 opførte Mastodonterne 'Askepot' som familiemusical til stor fornøjelse for både voksne og børn. Cirkusrevyen vil naturligvis fortsætte med at spille i TELTET. I 2019 er spilleperioden fra den 23. maj til den 31. august.

Det er blandt andet den forlængede åbningssæson på Bakken, der gør det muligt at åbne teltet for forestillinger uden for den sædvanlige spilleperiode for Cirkusrevyen.

Velkommen i TELTET på Bakken.

 

Information


Sted

Teltet på Bakken

Spilledage

Tirsdag - lørdag

Arrangør

Køb billet i dag!
Spis en lækker frokost eller middag inden forestillingen!
Gennem hele sæsonen byder vi velkommen til masser af sjov og fantastisk underholdning!

Underholdning på Bakken

Rundt på Bakken finder du masser af fantastisk og god underholdning for store og små. Oplev Pjerrot, mød Kalle Kronhjort, nyd livemusik på en af de mange pubber og barer eller skrål med til en af de store koncerter på Friluftsscenen. Gennem hele sæsonen er der hver dag underholdning i verdens ældste forlystelsespark.

Se programmet i dag!

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE