
Påskeløjer for hele familien
MGP-stjernerne og Ramasjang Mysteriet kommer til Bakken i påsken, og alle er inviteret med. Tag børnene og resten af familien under armen og kom i festlig forårsstemning på Bakken i Dyrehaven:
Langt om længe kunne Bakken fredag eftermiddag slå Dronningeporten op til forlystelsesparkens 438. sæson. Traditionen tro fik Bakkens direktør, Nils-Erik Winther, hjælp til at åbne den kongelige røde port. I år af Bakkens spritnye Pjerrot, som gav en hjælpende hånd med nøglen til Dronningeporten.
”Det er positivt, at vi nu kan åbne Bakken, og det er dejligt langt om længe at være i gang. Desværre har vi fem ud af 32 forlystelser, som endnu ikke må åbne. Men det vigtigste er, at vi nu kan åbne og byde vores gæster velkommen og give dem nogle dejlige oplevelser på Bakken herude i Dyrehaven,” siger administrerende direktør, Nils-Erik Winther.
Efter åbningen blev det ikke til den traditionsrige tur i den gamle trærutschebane eller en tur i Bakkens nye forlystelse Super Nova, der grundet de nye retningslinjer for forlystelser desværre ikke kan åbne på nuværende tidspunkt.
Pjerrots første forestilling
På åbningsdagen blev selve åbningen og Pjerrots første forestilling dagens højdepunkt. Pjerrot har i mere end 200 år været en fast del af Bakken, og nu er det Morten Eisners tur til at give sit bud på, hvordan han vil tilgå rollen som Bakkens Pjerrot.
”Bakkens gæster kan fremover forvente en Pjerrot, der er tro mod det gamle gøgl og mod Bakkens traditioner med både musik, leg og dialog med børnene. Både børn og barnlige sjæle kan glæde sig til at komme i godt humør og få et smil på læben. Jeg har glædet mig utrolig meget til at komme i gang,” fortæller Bakkens Pjerrot, Morten Eisner, som fredag eftermiddag kunne underholde de fremmødte gæster med sin allerførste forestilling.
Glade gæster trods restriktioner
Trods de nye retningslinjer og udskydelser for Bakkens åbning, kunne gæsterne langt om længe besøge verdens ældste forlystelsespark i højt solskin fredag eftermiddag.
Anne-Mette Larsen fra Jylland var blandt fredagens gæster. Hun holder sammen med sin familie pinseferie og besøgte i den anledning Dyrehavsbakken.
”Det er utrolig skønt, at Bakken nu har åbent igen. Det har vi set frem til og håbet på kunnet lade sig gøre her i pinsen, siger Anne-Mette Larsen.
Som så mange andre steder blev gæsterne mødt med afstandsskilte, spritdispensere og ændrede kø-systemer.
Her oplevede også Marianne Baadsgaard, som fredag eftermiddag var taget på Bakken, de nye tiltag.
”Lige da vi kom ind var der spritdispensere og skilte. Det synes jeg er rigtig godt, siger Marianne Baadsgaard.
Her var der særligt én ting, som hun havde set frem til.
”Jeg har glædet mig til at komme ind og spise på Bondestuen og få en wienersnitzel.”
Bakken holder åbent hver dag frem til 6. september.
29. maj 2020
Presseansvarlig, Pernille Danielsen
Send mail til presse@bakken.dk
Kultur, Event, Åbning
MGP-stjernerne og Ramasjang Mysteriet kommer til Bakken i påsken, og alle er inviteret med. Tag børnene og resten af familien under armen og kom i festlig forårsstemning på Bakken i Dyrehaven:
Den 24. april er det Forskningens Døgn i Danmark, og det markerer Bakken med et indslag i uhyggens tegn. For hvad er det, der sker, når vi bliver skræmte og forskrækkede? Og hvorfor opsøger vi overhovedet oplevelser, der skræmmer os og får adrenalinen til at pumpe?
I weekenden åbnede verdens ældste forlystelsespark for første gang nogensinde for gæster i juleperioden. I den anledning steg et dusin julemænd, Pjerrot, Bakkens direktør og flere end 100 gæster på veterantoget i København for lade sig fragte til Klampenborg Station.
Fredag d. 23. november åbner Bakken for første gang i sin 435 år lange historie for gæster i juleperioden. Fem weekender i træk inviterer forlystelsesparken til julemarked, julefrokoster, julegøgl, julelys, sjove forlystelser og masser af hyggelig julestemning.
Solen stod fra en skyfri klar oktoberhimmel, da storegruppen fra Lyngby Menighedsbørnehave i formiddags kyndigt bistod Pjerrot med at efterårsdekorere hans hus med solsikker.
Fredag den 12. oktober åbner Bakken for første gang i sin 435 år lange historie for gæster i efterårsferien. Ti dage i træk inviterer forlystelsesparken til en eventyrlig og smuk efterårssæson under temaet ’Høstfest’.
Også i år har Bakken hver tirsdag i august budt gæsterne op til fantastiske pigtrådskoncerter på Friluftsscenen. Koncerterne er så populære blandt publikum, at festen nu fortsætter ind i september: