
Fredag eftermiddag slog Bakken Dronningeporten op til forlystelsesparkens 437. sæson og fik til åbningen assistance fra skuespiller Niels Olsen, der i efteråret og frem til jul indtager Cirkusrevyens telt i selskab med Ørkenens Sønner. Dagen startede med sne, men verdens ældste forlystelsespark lod sig ikke kue af vejret og leverede en eftermiddag fyldt med solrigt forår, fantastisk stemning og sus i maven.
”Vi er her for at skabe glæde, for at begejstre og for at levere gode oplevelser. Derfor er det en kæmpe glæde, at vi nu har mulighed for også at have åbent i skolernes efterårsferie og i juleperioden. Vi debuterede med sæsonudvidelserne sidste år med stor succes, og vi gentager succesen i år. Derfor er det også med stor fornøjelse og glæde, at vi fra 31. oktober får besøg af Ørkenens Sønner i Cirkusrevyens telt, hvor de skal optræde med den helt nye forestilling En fez i en hornlygte."
Sådan åbnede administrerende direktør Nils-Erik Winther sin tale, da han med hjælp fra skuespiller og søn af ørkenen Niels Olsen officielt åbnede Bakken.
”Det var for alvor, da jeg kom med i Cirkusrevyen for første gang i 1996, at jeg lærte Bakken at kende, selvom jeg har boet i Skovshoved og er kommet på Bakken med min datter. Når man er med i revyen og kommer herude dagligt mærker man, at Bakken er det mest folkelige sted - og folkeligt på den fede måde. Derfor var det også en hamrende god idé at begynde at holde åbent herude i efteråret og i julen, og vi glæder os helt vildt i Ørkenens Sønner til at indtage teltet op mod jul - der er noget om snakken, der er sjovest på Bakken," sagde Niels Olsen i sin tale, inden han drejede nøglen om i den store hængelås på Dronningeporten og officielt åbnede Bakkens 437. sæson.
Efter den ceremonielle åbning var der rundtur på Bakken med musik og gøgl ved orkestret Come and see the Zirkus og Morten Eisner i forklædning som Professor August som konferencier. Niels Olsen og Bakkens direktør Nils-Erik Winther prøvede kræfter ved Kraftprøven, spillede Klask i Hulen og tog sæsonens første tur i Rutschebanen fra 1932.
Niels Olsen har spillet sammen med Ørkenens Sønner, siden komikerkvartetten blev dannet tilbage i 1991. Ørkenens sønner tæller foruden skuespiller Niels Olsen også skuespillerne Søren Pilmark, Henrik Koefoed og Asger Reher.
12. april 2019
Presseansvarlig, Signe Halck
Send mail til presse@bakken.dk
Kultur, Event, Åbning, Niels Olsen
MGP-stjernerne og Ramasjang Mysteriet kommer til Bakken i påsken, og alle er inviteret med. Tag børnene og resten af familien under armen og kom i festlig forårsstemning på Bakken i Dyrehaven:
Den 24. april er det Forskningens Døgn i Danmark, og det markerer Bakken med et indslag i uhyggens tegn. For hvad er det, der sker, når vi bliver skræmte og forskrækkede? Og hvorfor opsøger vi overhovedet oplevelser, der skræmmer os og får adrenalinen til at pumpe?
I weekenden åbnede verdens ældste forlystelsespark for første gang nogensinde for gæster i juleperioden. I den anledning steg et dusin julemænd, Pjerrot, Bakkens direktør og flere end 100 gæster på veterantoget i København for lade sig fragte til Klampenborg Station.
Fredag d. 23. november åbner Bakken for første gang i sin 435 år lange historie for gæster i juleperioden. Fem weekender i træk inviterer forlystelsesparken til julemarked, julefrokoster, julegøgl, julelys, sjove forlystelser og masser af hyggelig julestemning.
Solen stod fra en skyfri klar oktoberhimmel, da storegruppen fra Lyngby Menighedsbørnehave i formiddags kyndigt bistod Pjerrot med at efterårsdekorere hans hus med solsikker.
Fredag den 12. oktober åbner Bakken for første gang i sin 435 år lange historie for gæster i efterårsferien. Ti dage i træk inviterer forlystelsesparken til en eventyrlig og smuk efterårssæson under temaet ’Høstfest’.
Også i år har Bakken hver tirsdag i august budt gæsterne op til fantastiske pigtrådskoncerter på Friluftsscenen. Koncerterne er så populære blandt publikum, at festen nu fortsætter ind i september: