Bakken Koebenhavn Parade Julemænd Kongres

Presserum

Læs seneste pressemeddelelser fra Bakken

Parade i København i anledning af Bakkens årlige Julemandskongres

I dag startede Julemændenes Verdenskongres, hvor flere end 130 julemænd, julekoner og nissebørn fra hele verden besøgte Den Lille Havfrue på Langelinie og Amalienborg. De mange juleentusiastiske rød-hvide gæster spiste også risengrød på Ofelia Plads, gik parade gennem Nyhavn og var på kanalrundfart. Overalt bragte de smil, glæde og begejstring hos både københavnere og de mange turister, der i øjeblikket gæster hovedstaden.

Julemændenes Verdenskongres er en årligt tilbagevendende begivenhed, der startede i 1957 og forløber over fire dage med masser af gratis underholdning. Det hele arrangeres af forlystelsesparken Bakken, der også selv danner ramme om en lang række begivenheder. 

Kongressen de kommende dage

Julemændende går dagligt parade gennem Bakkens gader og stræder, ligesom der i forlystelsesparken inviteres til juletræsfest, jul i juli-show og luciaoptog og ikke mindst et spektakulært skue, når julemændene skal dyste i VM i forhindringsbane, hvor de blandt andet skal kravle ned gennem en skorsten. Inden VM-dysten onsdag den 25. juli skal de gode folk dog først friskes op med deres årlige saltvands-fodbad på Bellevue Strand tirsdag formiddag den 24. juli.

Information


Dato

23. juli 2018

Kontakt

Presseansvarlig, Signe Halck
Send mail til presse@bakken.dk

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE