Bakken Stemning Underholdning Koncert Gaester

Presserum

Læs seneste pressemeddelelser fra Bakken

Gratis koncert med L.I.G.A

Søndag den 23. april giver populære L.I.G.A koncert på Friluftsscenen på Bakken. Det er kl. 16, og der er naturligvis fri entré.

I slutningen af april har foråret for alvor bidt sig fast, og i et særligt hjørne af Dyrehaven emmer det af god stemning med masser af gratis underholdning for hele familien. Søndag den 23. april er der skruet et stærkt eftermiddagsprogram sammen for både store og små, så man med fordel kan komme i god tid og nyde dagen op til koncerten: 

Kl. 14: Mester Jakel-Teater 

Kl. 15: Pjerrot underholder ved sit fine grønne hus 

Kl. 16: L.I.G.A indtager Friluftsscenen og giver koncert med deres ørehængende hits som 1 ud af 1 million, Julia og Skylder dig ik' noget

Det hele sker på Bakken og er gratis for alle, så kom med til en festlig forårssøndag i skovens smukke omgivelser.

Information


Udsendelsesdato

17. april 2017

Kontakt

Presseansvarlig, Signe Halck
Send mail

Bakken Underholdning Pjerrot Unge Stemning Rutschebanen

Bakkens eventkalender

Sæson er spækket med forrygende underholdning for store og små. Gratis koncerter, trylleri og magi, TirsdagsPigtråd, CoverTirsdag, Hundeskue, Gymnastikopvisning, FerieFest med Ramasjang, X Factor, MGP, Sankt Hans og meget, meget mere.

Se eventkalender
Bakken Dyrehaven Kapervogn Unge Stemning Hestevongstur

Velkommen til Bakken!

I Dyrehaven, midt i den grønne bøgeskov, ligger Bakken, verdens ældste forlystelsespark. Siden Kirsten Piil opdagede den helbredende kilde for mere end 400 år siden, har Bakken tiltrukket millioner af sommerglade gæster fra nær og fjern.
I dag er Bakken den anden mest besøgte attraktion i Danmark med flere end 32 forlystelser, spil, revy og et væld af spisesteder, der stadig drives af dedikerede teltholdere samt deres familier. Besøgende betaler ikke for entré, ej heller for de mange gratis udendørs koncerter, for Pjerrots klassiske forestillinger eller for den gadegøgl, der altsammen er med at til skabe en stemning af folkelighed, tradition og fornyelse på Dyrehavsbakken.

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE