uCommerce Developer Edition
Pressemeddelelse: Gratis koncert med Erann DD på Bakken
ERANNDD_02-copy - Kopi.jpg

Erann DD gæster Bakken

Oplev selveste funk-ikonet Erann DD, når han besøger Bakken til årets første koncert.

Fredag den 7. maj giver Erann DD koncert på Bakkens Friluftsscene. Erann DD er klar til at give et brag af en koncert med en masse gode hits.

Nu er der ikke længe til, før Friluftsscenen igen bliver stedet for livemusik, når Erann DD optræder med en fredagskoncert på Bakken.

I en uge, hvor der ikke har været de bedste nyheder for live-musikken, er vi på Bakken glade for, at vi har mulighed for at tilbyde den gode fornemmelse af netop live-musik, fadøl og god stemning under åben himmel.

Bakken kan nemlig fredag 7. maj klokken 18.30 invitere til et brag af en forårsfest med en af Danmarks helt store funk musikere på den ikoniske Friluftsscene midt på Dyrehavsbakken.

Gratis koncert 

Det er musikeren Erann DD, som er første koncertnavn i denne sæson på Dyrehavsbakken.

”Vi glæder os til, som nogen af de første i Danmark, at skyde udendørskoncerterne i gang og kunne præsentere Erann DD på Bakken. Vi håber, at der er mange, som har lyst til at komme ud og nyde live-musikken igen,” siger administrerende direktør på Bakken, Ole Andersen.

Erann debuterede som soloartist med det storhittende album Still Believing i 2000, der solgte mere end 125.000 eksemplarer. I 2001 vandt han en Danish Music Award for Årets nye danske navn, og på fredag gæster han altså Bakken, som den allerførste kunstner i sæson 2021.

"Jeg glæder mig sindssygt meget til at fyre den af på fredag på Bakken. Endelig. Kun kærlighed herfra," siger Erann DD om fredagens koncert.

Nye retningslinjer til koncerten
Selvom der er lagt op til en festlig aften, er alting ikke, som det plejer. Koncerten med Erann DD vil derfor blive afholdt på andre vilkår, end det normalt vil være på Bakken.

”Vi kommer til at afholde koncerten med 500 siddende gæster i henhold til de givne restriktioner, så alle får en god og sikker koncertoplevelse. Og underholdningen, den sørger Erann DD for med alle sine dejlige sange. Entré er som altid gratis på Bakken, og vi glæder os til at se folk herude til en god fredagsfest,” siger direktør Ole Andersen.

Det er ikke muligt at forudbestille plads, så Bakken opfordrer til at komme i god tid for at få en siddeplads i det indhegnede areal, så der er mulighed for at holde den nødvendige afstand.

Der vil desuden være håndsprit tilgængelig på pladsen og ved begge indgange til publikumsområdet. Derudover vil der være ekstra personale og vagter til stede, og koncerten afholdes ud fra gældende Covid-19 regler i forhold til afvikling af koncerter.

Tid og sted

Koncerten med Erann DD finder sted fredag den 7. maj kl. 18.30 på Bakkens Friluftsscene og er som altid gratis.

Husk at der altid er gratis entré til Bakken. 

Information


Dato

7. maj 2021

Kontakt

Presseansvarlig, Pernille Danielsen
Send mail til presse@bakken.dk

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE