Rutschebanen på Bakken fylder 85 tirsdag den 16. maj 2017, og det fejrer forlystelseparken med en gratis køretur for dagens fødselarer. Som heldig gæst skal man blot fremvise et gyldigt sundhedskort, der viser, at man har fødselsdag, og så får man kvit og frit en tur i den gamle bane, der rummer en unik historie om Danmark og danskere gennem 85 år.

Rutschebanens historie tager sin begyndelse på Verdensudstillingen i Wimbledon i 1930, hvor netop en stor træ-rutsjebane stod udstillet. Det ledte til opførelsen af Rutschebanen på Dyrehavsbakken i 1932 og blev startskuddet til historien om en forlystelse, der både tæller forelskelse, forargelse, en fejlagtig jomfrukøretur, tabte tænder og meget mere. Èn ting står klart - Rutschebanen har været Dyrehavsbakkens største hit, siden den stod færdig, og så er den tilmed Danmarks mindste statsbane; om end den i 1932 var Europas største rutsjebane. 

Fra hatte til gebisser, kontanter og mobiltelefoner

Der er til alle tider tabt og fundet forskellige ejendele i og omkring Rutschebanen, som de mange hvinende og begejstrede gæster har tabt og mistet i forbifarten. Ejendelene afspejler på deres egen underfundige måde et Danmark i forskellige tider og under forandring – fra de mange hatte, der blev tabt og hvirvlede rundt i luften i Rutschebanens første årtier til i dag, hvor det er mobiltelefoner og bilnøgler, der bliver tabt og med lidt held genfundet og afleveret til de (u)heldige ejere. For Rutschebanens driftspersonale havde de tabte sager i en periode imidlertid en særligt heldig sidegevinst, fortæller driftsleder Jens Krøyer, der har været på banen i mere end 25 år:

”Tilbage i 90erne var Dankortet ikke slået igennem for alvor endnu, så folk havde stadig en del kontanter på sig, som røg ud af lommerne i farten og blev glemt i vognene. De færreste kom tilbage efter dem, så når vi i løbet af en sæson havde samlet de efterladte penge sammen, var der nok til, at hele driftsholdet på banen bestående af en håndfuld kunne tage på forlænget weekend til udlandet med alt betalt. Det var en sjov tid, og vi har både været i Barcelona, i Edinbrugh og en tur til Norge med Oslofærgen. Sådan er det selvfølgelig ikke i dag, hvor samfundet stort set er kontantløst og det meste foregår med betalingskort, og det er jo også det bedste for vores gæster og deres pengepung.”

Jens Krøyer fortæller, at der også går historier om, at det i løbet af 1950’erne og 1960’erne var blevet mere almindeligt at have gebis i Danmark, og at det i de årtier derfor ofte var netop gebisser, det føg med i vinden omkring Rutschebanen.

Fejlagtig jomfrukøretur forsinkede åbningen, men gav god presse

På den første prøvetur indtog tømresjakket på 40 arbejdere vogntoget, men man havde glemt at tilrette tegningerne fra rutsjebanen på Verdensudstillingen i Wimbledon, og derfor var den pukkel, der kommer efter turens dybeste dal, for stejl. 

"Det resulterede i, at vogntoget fyldt med 40 tømrere blev afsporet i fuld fart. Ergo var man nødt til at sætte gang i en mindre ombygning, der skulle gøre puklen mindre stejl, og derfor udsatte man åbningen. Ingen var kommet til skade under afsporingen, så det var en god historie, som pressen fandt vældig morsom, og derfor skrev man en del om det. Det betød, at da Rutschebanen med tre ugers forsinkelse endelig åbnede den 16. maj, var der så lang kø, at Rutschebanen måtte køre den halve nat for at give alle fremmødte gæster den lovede køretur", fortæller Rutschebanens driftsleder Jens Krøyer.

Forelskelse på bageste række

Også amoriner har det gennem tiden svirret med i luften omkring Rutschebanen. En af de tidligere bremsemænd på banen mødte sin kæreste på en af sine køreture. 

"Rasmus var på arbejde og havde travlt med at styre vogntoget, da en særligt sød kvinde satte sig på rækken bag ham. Det førte til en sommerflirt midt på Rutschebanens bakketoppe, og i dag er parret gift og har tre børn sammen", fortæller Jens Krøyer.

Da damen med de bare ben vakte forargelse

I mange år hang der ved indkørslen til tunnellen i Rutschebanen en træplade, der var skåret ud som en nøgen dame. Hun havde spredte ben, så det lignede, man kørte igennem hendes ben og ind i tunnellen. Men tilbage i 00'erne kom der en klage fra en svensk mor, fortæller Jens Krøyer: 

"Hun var forarget over, at man lod børn køre igennem et par bare ben og ind i et mørkt hul, og selv om det var før Facebook slog igennem som offentlig debatkanal, blev det en sag, som de svenske medier begyndte at skrive en masse om. Det resulterede i, at man pillede hende ned, og i fem-seks år stod hun hengemt i et støvet værksted herude, indtil nogen faldt over hende og besluttede, at hun skulle op at hænge igen. Det var der mange af vores gæster, der syntes var sjovt. De, der kender Bakken, havde savnet hende."

Fakta om Rutschebanen

• Enkeltspors-rutsjebane opført i kreosot-behandlet fyrretræ
• Konstrueret af ingeniør Walther Queenland og tømrermester Valdemar Lebech
• Rutschebanen er en kopi af en rutsjebane, der blev bygget til Verdensudstillingen i Wimbledon i 1930
• Det tog 40 tømrer 4 måneder at bygge Rutschebanen
• Det første, der blev bygget, var en bolig, hvorfra Queenland i hjemlige omgivelser kunne overvåge byggeriet af selve banen. Boligen findes stadig og ligger i Rutschebanens hemmelige have
• Banen åbnede den 16. maj 1932
• Rutschebanen er 852 meter lang og 22 meter høj på det højeste punkt og var den største rutsjebane i Europa, da den stod færdig i 1932
• Queenland og Lebech fik lov til at forpagte Rutschebanen de første 20 år. Hefter overgik den til staten og er i dag Danmarks mindste statsejede bane (kilde: Jens Krøyer, Rutschebanens driftsleder)
• Højeste hastighed: 75 km/timen
• Hver tur varer gennemsnitligt 2 min. og 30 sek.
• Banen har tre vognsæt med plads til 20 personer i hver
• De første 78 år kørte en bremsemand med på hver eneste tur, men i 2010 fik banen nye vogntog med indbyggede elektroniske bremser, og vogntogene er nu førerløse og fuldt elektroniske
• Rutschebanen blev i sin tid bygget i udkanten af Bakken i et moseområde, men blev fra første færd forlystelsesparkens største og bedst besøgte attraktion og har været det lige siden
• Rutschebanens træstolper og træbjælker bliver løbende udskiftet hvert eneste vinterhalvår og er den dyreste attraktion at vedligeholde på Bakken. Siden den blev opført i 1932 er der brugt en mængde træ til vedligeholdelsen svarende til opførelsen af ti rutsjebaner på størrelse med Bakkens egen rutsjebane
• Blandt personalet på Bakken omtales Rutschebanen som "Den gamle dame"
• Rutschebanen har kørt hver eneste sæson, siden åbningen i 1932 med undtagelse af enkelte sæsonperioder under krigen, hvor der var krav om at spare på strømmen. I Tivoli havde man under krigen forsøgt at holde rutsjebanen kørende på ægte hestekræfter, men det lykkedes ikke. Det stod derfor klart, at det heller ikke ville kunne lykkes med Bakkens større rutsjebane, og derfor var den lukket i perioder under krigen