
Påskeløjer for hele familien
MGP-stjernerne og Ramasjang Mysteriet kommer til Bakken i påsken, og alle er inviteret med. Tag børnene og resten af familien under armen og kom i festlig forårsstemning på Bakken i Dyrehaven:
I anledning af Grønlands nationaldag den 21. juni inviterer Bakken for første gang nogensinde til stort kaffemik for alle gæster samt underholdning og udstillinger med masser af indslag fra den grønlandske kunst og kultur. Arrangementet starter kl. 15, det hele er gratis for gæster, og arrangementet vil være med optræden fra blandt andre Rosa Kildahl fra Den store bagedyst samt Nukâka Coster-Waldau i selskab med musik- og performancegruppen Suluit.
Det er projektleder Helene Steensby, der i 2018 stod i spidsen for Bakkens julemarked, da verdens ældste forlystelsespark for første gang holdt åbent i juleperioden, der står bag idéen om at fejre Grønlands nationaldag på Bakken:
"Jeg er selv halvt grønlandsk og ved, at nationaldagen betyder meget for grønlænderne, inklusive dem der bor i Danmark. Derfor tænkte jeg, det kunne være oplagt, at Bakken som forlystelsespark danner ramme om en fejring og markering af dagen. Og så er det jo en sjov krølle på halen, at julemanden ifølge solide rygter kommer fra Grønland, nu hvor Bakken siden 1957 hvert år har afholdt julemændenes verdenskongres i juli måned, og at Bakken fra og med sidste år også har åbent i julen i december og med besøg fra julemanden," siger projektleder Helene Steensby.
Ny tradition i verdens ældste forlystelsespark
Fra Bakkens side glæder man sig over en spirende ny tradition, ligesom man glæder sig til at fejre dagen:
"Bakken er for alle og skal favne alle. Derfor er vi meget glade for at invitere til en markering af Grønlands nationaldag med masser af kulturelle indslag, hvor man også kan se fotoudstillinger fra den grønlandske storslåede natur og smage grønlandske specialiteter," siger Bakkens direktør Nils-Erik Winther. Han spår allerede nu, at markeringen af Grønlands nationaldag den 21. juni vil blive en årligt tilbagevendende begivenhed og dermed en ny tradition i verdens ældste forlystelsespark.
Program for nationaldagen på Bakken 21. juni
Fakta om Grønlands nationaldag
Nationaldagen falder hvert år den 21. juni
Nationaldagen blev indført i 1983 af det tidligere hjemmestyre
I 2009 fik Grønland indført selvstyre på nationaldagen den 21. juni
I Grønland fejres nationaldagen med kaffemik, sang og kulturelle indslag
Detaljer om de grønlandske boder på Bakken 21. juni
Isaksen Design, anerkendt grønlandsk tøj designer
Kvann kompagniet, grønlandske urter og delikatesser
Akikik, smykker
KKL Greenland, smykker
Ethno, sælskindsstøvler og sko
Inuacare, grønlandsk produceret hudpleje
Kristine Berthelsen, husflid, moskusstrik m.m.
Lissi og Ini, sælskindshjerter og andet deko, husflid
Rotary, bod med nyproduceret bog til børn og børnefamilier i Grønland
13. juni 2019
Event, Kultur, Underholdning
Presseansvarlig, Signe Halck
Send mail til presse@bakken.dk
MGP-stjernerne og Ramasjang Mysteriet kommer til Bakken i påsken, og alle er inviteret med. Tag børnene og resten af familien under armen og kom i festlig forårsstemning på Bakken i Dyrehaven:
Den 24. april er det Forskningens Døgn i Danmark, og det markerer Bakken med et indslag i uhyggens tegn. For hvad er det, der sker, når vi bliver skræmte og forskrækkede? Og hvorfor opsøger vi overhovedet oplevelser, der skræmmer os og får adrenalinen til at pumpe?
I weekenden åbnede verdens ældste forlystelsespark for første gang nogensinde for gæster i juleperioden. I den anledning steg et dusin julemænd, Pjerrot, Bakkens direktør og flere end 100 gæster på veterantoget i København for lade sig fragte til Klampenborg Station.
Fredag d. 23. november åbner Bakken for første gang i sin 435 år lange historie for gæster i juleperioden. Fem weekender i træk inviterer forlystelsesparken til julemarked, julefrokoster, julegøgl, julelys, sjove forlystelser og masser af hyggelig julestemning.
Solen stod fra en skyfri klar oktoberhimmel, da storegruppen fra Lyngby Menighedsbørnehave i formiddags kyndigt bistod Pjerrot med at efterårsdekorere hans hus med solsikker.
Fredag den 12. oktober åbner Bakken for første gang i sin 435 år lange historie for gæster i efterårsferien. Ti dage i træk inviterer forlystelsesparken til en eventyrlig og smuk efterårssæson under temaet ’Høstfest’.
Også i år har Bakken hver tirsdag i august budt gæsterne op til fantastiske pigtrådskoncerter på Friluftsscenen. Koncerterne er så populære blandt publikum, at festen nu fortsætter ind i september: