DSC_2019.JPG

Børnehavebørn pynter Pjerrots Hus til efterårsferien

Tirsdag fik Pjerrot fint besøg fra Skovbo Skovbørnehave

Børnene fra Skovbo Skovbørnehave kom tirsdag 6. oktober forbi Pjerrot og hjalp med oppytning til efterårsferien.

På lørdag åbner Bakken igen for gæster i efterårsferien. Især i ugen op til uge 42 er der drøn på, og heldigvis kom Skovbo Skovbørnehave forbi med en masse flittige og hjælpende hænder, der var klar til at hjælpe Bakkens Pjerrot med at efterårspynte hans lille grønne hus.

Solen stod fra en skyfri oktoberhimmel, da Skovbo Skovbørnehave tirsdag formiddag lagde vejen forbi Bakken for at hjælpe Pjerrot med at blive helt klar til efterårsferien, som Bakken for tredje gang slår portene op til fra lørdag den 10. oktober til 18. oktober.

Der er nok at se til, når verdens ældste forlystelsespark skal forvandles til en efterårspark med græskar, halmballer og fugleskræmsler. Heldigvis sørgede børnehavebørnene for at pynte og dekorere Pjerrots hus til den helt store guldmedalje til stor begejstring for den 220-årige gamle Pjerrot.

”Det er så dejligt, at alle de søde børn er kommet for at hjælpe mig, og sikke fint der er blevet pyntet nu. Nu er jeg rigtig klar til efterårsferien,” fortæller Bakkens Pjerrot.

Pjerrot skaber minder

Intet mindre end 300 solsikker nåede børnehavebørnene i fællesskab at dekorere Pjerrots hvide stakit med, så Pjerrots Hus kan stå klart til Bakkens efterårssæson, der skydes i gang om blot fire dage.

”Jeg elsker dig, Pjerrot,” lød det fra et af børnehavebørnene, som sammen med de andre børn nød at kunne hjælpe den hvidmalede klovn med de mange solsikker.

Efter oppyntningen sørgede Pjerrot for at underholde med både musik og gøgl til stor begejstring for børnene.  

Også børnehaveleder Robert Grøndahl nød forestillingen og børnenes begejstring.

"Vi har talt om Pjerrot hjemmefra, og børnene har glædet sig meget til at hjælpe ham i dag. Det er også en oplevelse, som børnene kommer til at huske og snakke videre om, når vi kommer hjem,” siger Robert Grøndahl fra Skovbo Skovbørnehave.

Foruden børnenes solsikker bliver Bakken pyntet med græskar i tusindevis, fugleskræmsler og en masse neg og halmballer.

Siden 2018 har Bakken ikke kun kunnet kalde sig en sommerpark men også en sæsonpark med de nye sæsoner med Efterår og Jul på Bakken.

Information


Udsendelse

6. oktober 2020

Tema

Kultur, Event, Efterår

Kontakt

Presseansvarlig, Pernille Danielsen
Send mail til presse@bakken.dk

Læs flere pressemeddelelser

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE