bakkens oscar.JPG

Bakkens Oscar til skuespiller Morten Eisner

For 48. år i træk blev Bakkens Oscar i dag uddelt. Prisen gik i år til Kurt Flemming - Bakkens trofaste blege gøgler - for hans fantastiske fastholdelse af Bakkens mangeårige gøglertradition og for hans evne til at skabe et unikt og eventyrligt børneunivers i verdens ældste forlystelsespark. Sidste års modtager af Bakkens Oscar, borgmester Sofia Osmani fra Lyngby-Taarbæk Kommune, overrakte årets pris.

For 48. år i træk blev Bakkens Oscar i dag uddelt. Prisen gik i år til skuespilleren Morten Eisner for hans livslange tilknytning til Dyrehavsbakken og hans ikoniske gengivelse af den legendariske Bakke-gøgler Professor Tribini. 

Bakkekroen dannede i dag ramme om begivenheden Bakkens Oscar, hvor der, foruden den traditionsrige menu røget hellefisk og forloren skildpadde, blev holdt taler af både Bakkens direktør og prismodtageren.

"Valget af dig, Morten, som årets modtager af Bakkens Oscar var på mange måder et meget oplagt valg. Du er vokset op på Dyrehavsbakken i de gamle gøglerdage og nåede personligt at møde Tribini og lære ham at kende. Ja faktisk hjalp du og din bror Jeppe ham med at lokke folk til hans varieté-telt. Den arv har du ført videre i din gengivelse af Tribini, og du er om nogen med til at holde liv i Bakkens historie og i alle historierne herude."

Sådan lød det, da A/S Dyrehavsbakkens direktør Nils-Erik Winther i dag holdt sin tale til årets modtager af Bakkens Oscar, skuespiller Morten Eisner.

"Det var så utrolig spændende at være barn herude på Bakken, og for mig og min bror var det ikke et valg. Vi var tvunget til at tage med, hvis vi ville være sammen med vores far. Den fantastiske og magiske verden på Bakken fik tag i mig og har sat sig fast i mit gøglerhjerte, som jeg holder fast i og altid har slået et slag for i teatrets verden," sagde en bevæget Morten Eisner i sin takketale.

Portræt fra bror og Bakken-maler Jeppe Eisner
Som gave modtog Morten Eisner i forbindelse med prisoverrækkelsen et portræt malet til lejligheden af Bakken-maler Jeppe Eisner. Jeppe har siden 2004 malet et portræt til årets modtager af Bakkens Oscar og fik i øvrigt selv æresprisen tilbage i 1991. I år var det selvfølgeligt særligt for billedkunstneren, at det var hans bror, der skulle portrætteres:

"Det har virkelig været en sjov og særlig oplevelse at skulle male det her billede af Morten og til Morten. Jeg har dykket ned i nogle lag i vores barndom sammen, jeg ikke har tænkt på længe, og vores gamle far ville helt sikkert også have moret sig over både minderne og billedet," sagde Jeppe Eisner.

Som en overraskelse til Morten havde Bakken arrangeret optræden fra hans søn Victor Dickers-Eisner. Victor fører med sit engagement i det gøglerinspirerede cirkusorkester Come and See the Zirkus sin families gøglerånd og tilknytning til Bakken videre i nu tredje generation.

Om Morten Eisner

  • 65 år
  • Født og opvokset på Frederiksberg med sin familie: far og Bakken-maler Ib Eisner, mor og maler Inger Larsen, storebror og Bakken-maler Jeppe Eisner
  • Bor i dag i Holte med sin hustru Ilselilja Dickers-Eisner med hvem han har to voksne børn, Victor og Rosa
  • Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1978
  • Har blandt andet været tilknyttet Betty Nansen Teatret, Det Kongelige Teater, Bellevue Teatret, været klovn i Cirkus Arena, været med i trioen Klyderne og haft rollen som Bamse i Bamses Billedbog

Om Bakkens Oscar
Bakkens Oscar er en intern ærespris i verdens ældste forlystelsespark og gives i år for 48. år i træk. Prisen gives til ”en person som har udvist ganske særlig fantasi og initiativ til gavn og glæde for Dyrehavsbakken". Tidligere år har til eksempel Lise Nørgaard, H.K.H Prins Henrik, Dirch Passer, Johnny Reimar, Sigurd Barrett og Dot Wessman modtaget den æresfulde pris. Bakkens Oscar har en berømt navnebror fra Hollywood, men er alligevel helt sin egen. Prisen er nemlig opkaldt efter den legendariske Bakke-konge og teltholder, Oscar Pettersson, der også er bagmanden bag prisen. 

Om Professor Tribini
Født den 25. august 1915 under det borgerlige navn var Christian Nielsen. Tribini betragtes som den sidste ægte gøgler i Danmark. Han døde i  1973 og er kendt for sit engagement på Bakken, hvor han optrådte fra 1935 til 1971. Fra 1948 var han på Bakken selvstændig teltholder og var en fantastisk rekommandør, der med sine talegaver forstod at lokke publikum til sine forestillinger.

I Dyrehaven, midt i den grønne bøgeskov, ligger Bakken - verdens ældste forlystelsespark. Siden Kirsten Piil opdagede den helbredende kilde for mere end 400 år siden, har Bakken tiltrukket millioner af sommerglade gæster fra nær og fjern. I dag er Bakken den anden mest besøgte attraktion i Danmark med flere end 32 kørende forlystelser, spil, revy og et væld af spisesteder, der stadig drives af dedikerede teltholdere samt deres familier. Siden 2018 har Bakken som noget nyt også holdt åbent for gæster hver dag i skolernes efterårsferie samt i weekenderne op mod jul. Besøgende betaler ikke for entré, ej heller for de mange gratis udendørs koncerter, for Pjerrots klassiske forestillinger eller for den gadegøgl, der alt sammen er med at til skabe en stemning af folkelighed, tradition og fornyelse på Dyrehavsbakken.

Information


Dato

14. august 2019

Kontakt

Presseansvarlig, Signe Halck
Send mail til presse@bakken.dk

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE