Nu er tiden endelig kommet til endnu en dejlig sommer på Bakken, og vi søger derfor personale til at betjene vores kunder. Har du lyst til et job på en sjov og anderledes arbejdsplads i verdens ældste forlystelsespark? Så er du måske vores nye kollega!
Vi byder dig velkommen hos Regnbuen på Bakken
Regnbuen er den store is- og burgerbar lige ved pladsen foran Friluftsscenen. Her kan du finde et stort udvalg af is, slik, burger mm. – perfekt til den lille sult, eller når lækkersulten melder sig! Regnbuen serverer masser af is – både gammeldags isvafler, softice og pindeis. Derudover har Regnbuen sin helt egen lakridsvogn foran butikken, som også skal passes. Som den eneste isbar på Bakken serverer Regnbuen is fra Ben & Jerrys.
Hos Regnbuen vil du, sammen med dine kommende kolleger, blive en del af et ungt team i et arbejdsmiljø med søde kollegaer, og med en uhøjtidelig omgangstone.
Få ansvaret for at give vores kunder en god oplevelse
Sammen med resten af teamet får du ansvaret for at give vores kunder den bedste oplevelse. Det indebærer, at du er:
• Smilende
• I besiddelse af en god arbejdsmoral
• Pligtopfyldende
• Hjælpsom overfor dine kollegaer
• Bidragende til en god stemning
• Fyldt 16 år
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra andet servicejob – men det vigtigste er din personlighed og din indstilling til arbejdet.
Er vi dine nye kolleger?
Vi tilbyder både hel- og deltidsstillinger samt fleksible arbejdstider mellem kl. 10- 24, som fastlægges efter nærmere aftale.
Tiltrædelse fra den 31. marts 2023.
Har du spørgsmål til ledige stillinger, er du velkommen til at kontakte Marianne Buchwald Schou på tlf.nr. 60 16 12 55.
Send din ansøgning til Marianne Buchwald Schou på bakken-regnbuen@outlook.dk hurtigst muligt, da vi løbende vil afholde ansættelsessamtaler.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Medarbejder i iskiosk/fastfood
Regnbuen
Send din ansøgning til Marianne Buchwald Schou på bakken-regnbuen@outlook.dk
Snarest muligt
Er du vores nye kollega? Her finder du et bredt udvalg af sjove og spændende job, der spænder fra sommerferiejob til tjenerjob og lederjob. Find dit nye job på Bakken.dk og søg ledige job direkte på sitet.
Ledige stillinger på Bakken