Besøg Korsbæk på Bakken

Korsbæk på Bakken søger tjenere

Bliv en del af restauranterne i Korsbæk

Korsbæk på Bakken søger energiske og stabile tjenere til sæson 2023

Vil du med på tidsrejsen tilbage til Matador? Den fiktive by Korsbæk fra tv-serien er genskabt på Dyrehavsbakken som et restaurationsområde med tusindvis af glade gæster i Bakkens åbningssæsoner.


Vi søger energiske og stabile tjenere, som brænder for god, glad og høflig service i vores restauranter i Korsbæk på Bakken, især i vores hovedsæson fra den 1. maj til 1. september.

I Korsbæk bestræber vi os altid på at give vores gæster en fantastisk oplevelse, når de tager tilbage til 1930'erne og 1940'erne, hvor Matador foregår.
Vi søger både fuldtids- og deltidsmedarbejdere og timelønnede, som eventuelt har lyst til at kombinere jobbet som tjener med andre gøremål. Vi er meget fleksible og tager gerne højde for dit privatliv og andre gøremål, som skal kombineres med job i Korsbæk på Bakken.

Dine kvalifikationer:
  • Du er energisk, høflig og har lyst til tjenerfaget
  • Du har gerne kendskab til service og servering fra tidligere job.
  • Du er smilende, har en venlig attitude og flair for god gæsteservice, også når du har travlt.
  • Du tager ansvar og forstår, at du er en vigtig medarbejder i helheden for restauranten.
  • Du har en positiv og imødekommende indstilling til vores mange gæster og dine kolleger
  • Du taler dansk til husbehov - accent er ingen hindring.

I Korsbæk på Bakken har vi tidstypiske uniformer, og du vil blive instrueret i talemåder og korrekt optræden fra Matador. Vi sørger for at oplære dig i stilen, men du skal både have lysten, energien og evnen til tjenerfaget. Du får mange dejlige og passionerede kollegaer, så det er altafgørende, at du er god til samarbejde. I Korsbæk hjælper alle hinanden for at give gæsten den bedste service.

Du skal være indstillet på, at arbejdstimerne ligger fra onsdag til og med søndag aften fra omkring kl. 16-23. Du arbejder selvstændigt i et dynamisk team og til tider meget hektisk miljø, med mange mennesker og forskellige arbejdsopgaver på samme dag.

Arbejdsstedet er Korsbæk på Dyrehavsbakken. Vi har uniformer til alle, du skal dog selv medbringe sorte sko.

Tiltrædelse 1. maj eller efter aftale.

Sommerferie i mere end 3 dage skal som udgangspunkt aftales ved ansættelsen. Husk vi har det sjovt og har travlt når andre holder fri!

Løn i henhold til overenskomst med 3F.
Skriftlig ansøgning sendes til restaurantchef Lene Weng lw@korsbaek-bakken.dk
Du er også meget velkommen til at kontakte Lene for yderligere oplysninger på tlf. 2720 7841.
 
Ansøgningsfrist d. 15. marts. 
Du skal forvente samtaler og evt. prøvevagt fra den 1. april i påskeugen.

 

Om Korsbæk på Bakken

Korsbæk på Bakken er en lille by med gader og stræder omkranset af bygninger og facader kendt fra tv-serien Matador. Interiør, dekorationer og rekvisitter er helt ned i detaljen tro mod Lise Nørgaards klassiker. Vores gæster kan opleve den helt særlige stemning i de forskellige restauranter, i byens bar, butik og konditori.

Postgaarden er den mondæne restaurant, med de hvide duge og den fine opdækning. Her er plads til ca. 250 gæster og bespiser/servere specielt gæster, som har været i Cirkusrevyen. Postgaarden er åben alle dage fra onsdag til og med søndag fra den 5. maj.

Jernbanen Restauranten har højt til loftet og en uhøjtidelig atmosfære, her er plads til både børn og voksne. Plads til ca. 90 gæster.

Lauras Køkken og stuerne Hos Varnæs bruges til private selskaber, hvor gæsterne får oplevelsen af at komme på besøg hjemme i privaten.

Korsbæk på Bakken er en del af en familieejet og -drevet virksomhed, der desuden driver Cirkusrevyen, 9 kørende forlystelser, 3 spil samt 3 restaurationer i forlystelsesparken Dyrehavsbakken nord for København. Du kan læse mere på vores hjemmeside www.korsbaek-bakken.dk.

Job på Bakken


Stilling

Energiske bartendere, tjenere og overtjener 

Forretning

Ansøgning

Skriftlig ansøgning sendes til restaurantchef Lene Weng lw@korsbaek-bakken.dk

Tiltrædelse

1. maj 2023 eller efter aftale

Ledige stillinger på Bakken - Søg nu!

Job på Bakken

Er du vores nye kollega? Her finder du et bredt udvalg af sjove og spændende job, der spænder fra sommerferiejob til tjenerjob og lederjob. Find dit nye job på Bakken.dk og søg ledige job direkte på sitet.

Ledige stillinger på Bakken

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE