I foråret 2015 åbnede Korsbæk på Bakken - og havde fra starten forrygende travlt! På byens fem hyggelige restauranter serveres mad med rødder i 30'ernes og 40'ernes danske madkultur. Nu har du mulighed for at blive en del af restauranterne i Korsbæk.
Du har en stærk faglighed, ønsker at arbejde med gode råvarer og holder af at lave tingene fra bunden. Hermed sikrer du sammen med det øvrige team, at alle gæster får en fantastisk oplevelse - herunder ikke mindst at konceptet madmæssigt styrker oplevelsen af, at man er trådt ind i Korsbæk by.
Du har passion for og erfaring fra det klassiske, danske køkken - ligesom du brænder for at deltage i dette spændende historiske projekt. Sammen med dine kolleger får du en betydelig rolle for restauranternes a la carte og fælleskøkken - lige fra Jernbane Restauranten, Lauras Køkken, Hos Varnæs, Katrines Gaard til Postgaarden.
Har du lyst til at være en del af vores dynamiske team i Korsbæk, så send dit CV med foto og en kortfattet ansøgning til
sb@korsbaek-bakken.dk eller kontakt køkkenchef Stig Bundgaard på tlf. 3073 9348.
Vi afholder løbende samtaler og forventer tiltrædelse fra april 2019 eller efter aftale. Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Korsbæk på Bakken
Korsbæk på Bakken er en lille by med gader og stræder omkranset af bygninger og facader kendt fra tv-serien Matador. Interiør, dekorationer og rekvisitter er helt ned i detaljen tro mod Lise Nørgaards klassiker. Vores gæster kan opleve den helt særlige stemning i de forskellige restauranter, i byens bar, butikker og seværdigheder, og man kan genopleve musikken og møde nogle af de kendte karakterer fra Korsbæk i skikkelse af professionelle skuespillere.
Korsbæk på Bakken er en del af en familieejet og -drevet virksomhed, der desuden ejer Cirkusrevyen, 3 spil, 9 kørende forlystelser samt 4 restaurationer i forlystelsesparken Dyrehavsbakken nord for København.
Korsbæks åbningsdage i sæson 2019
Fredag den 12. april - søndag den 8. september
Lørdag den 12. oktober - søndag den 20. oktober
Torsdag den 31. oktober - søndag den 22. december
Kokke, smørrebrødsjomfruer, konditorer, bagere og køkkenmedhjælpere
Send dit CV og ansøgning til
sb@korsbaek-bakken.dk
April 2019
Er du vores nye kollega? Her finder du et bredt udvalg af sjove og spændende job, der spænder fra sommerferiejob til tjenerjob og lederjob. Find dit nye job på Bakken.dk og søg ledige job direkte på sitet.
Ledige stillinger på Bakken