Cirkusrevyen på Bakken søger drifts- og vedligeholdelsestekniker

Drifts- og vedligeholdelsestekniker på Bakken

Cirkusrevyen A/S er indehaver af tre spil og ni kørende forlystelser på Bakken, og det er hertil, at vi søger en tekniker til drift og vedligeholdelse. Derudover driver vi Korsbæk på Bakken, flere butikker og restaurationer samt selve Cirkusrevyen.

Er du elektriker, automatikmekaniker eller lign. med ”hænderne rigtigt skruet på”, har elektrisk og mekanisk interesse og erfaring samt handlekraft og godt humør? Så er du måske vores nye kollega, som skal være med til den fortsatte udvikling af vores vedligeholdelsessystem!

Bliv en del af noget unikt

”Der er noget om snakken, der er sjovest på Bakken”! Derfor skal gæster i verdens ældste forlystelsespark altid opleve deres besøg som fyldt af glæde, fest og fornøjelse. Et væsentligt element i skabelsen af positive oplevelser på Bakken er, at de tekniske installationer til enhver tid fungerer og kører. Det skal ske samtidig med, at sikkerheden er i top, og at den håndteres af professionelle og serviceorienterede medarbejdere.

Ansvar for vedligeholdelse og reparationer

I den tekniske afdeling er vores primære drift- og vedligeholdelsesansvar vore ni kørende forlystelser og 3 spil.

Dine primære opgaver

  • Service, kontrol og forebyggende vedligehold af forlystelser
  • Vedligeholdelse af styringer, pneumatik, hydraulik og mekanisk udstyr
  • Medvirke til problemløsning i forbindelse med driftsstop
  • Optimering af teknisk udstyr, installationer og energiforbrug
  • Reparationer af anlæg og udskiftning af reservedele
  • Instruktion og vejledning af operatører på forlystelser
  • Kontakt til eksterne håndværkere ved større vedligeholdelses- og installationsopgaver samt bestilling af maskindele
  • Brug af vedligeholdelsessystem (CMMS/EAM)

Arbejdstider

Stillingen er på 37 timer. Udenfor Bakkesæsonen er der tale om et kl.8-16 job i hverdagene. I Bakkesæsonen skal du være indstillet på forskellige arbejdsdage fordelt på alle ugens dage, heriblandt enkelte lukkevagter til enten kl.22, 23 eller 24. De andre vagter i Bakkesæsonen er typisk kl.8-12 eller kl.8-14. Du skal være indstillet på ikke at afholde ferie i skolernes ferie, men på andre tider af året udenfor vores højsæson.

Din profil

  • Du skal have en god teknisk forståelse og erfaring med at udføre reparationer og vedligeholde maskiner og teknisk udstyr.
  • Vi forestiller os, at du har en relevant faglært uddannelse som f.eks. automatikmekaniker, automationstekniker, elektriker eller en mekanisk uddannelse suppleret med kurser i fejlfinding samt har arbejdet med opgaver på industrivirksomheder og derigennem kender til vedligeholdelse på produktions- eller procesudstyr.
  • Som person er du positiv, målbevidst, selvmotiverende, ansvarsbevidst og besidder evnen til at arbejde fokuseret og struktureret.
  • Du skal trives med at arbejde selvstændigt, men samtidig være en del af et team, hvor tæt dialog og samarbejde har høj prioritet.
  • Du er fleksibel – både med hensyn til arbejdstider og på tværs af fagområder.
  • Du trives i en mindre organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
  • Du har en god fysik, og du er ikke bange for højder, da nogle af reparationerne foregår i de høje forlystelser.
  • Du er i stand til at bruge Microsoft Office-pakken, og det er en fordel, hvis du har kendskab til vedligeholdelsesprogrammer (CMMS/EAM).

Hvem er vi?
Vi er en familiedrevet virksomhed, der i forlystelsesparken Dyrehavsbakken, nord for København, ejer og driver Korsbæk på Bakken med 5 restaurationer, 1 beværtning og flere butikker samt Cirkusrevyen. Desuden er vi indehavere af 3 spil, 9 kørende forlystelser og yderligere 4 restaurationer på Bakken. Vi arbejder hele tiden på at udvikle og forny vores forretninger under skyldig hensyntagen til Dyrehavens og Bakkens specielle miljø samt Matador-universet.

Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV med billede allerede i dag til Teknisk Chef Lars Skaderis på tekniskchef@stp-bakken.dk , da vi løbende indkalder til samtale. Tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen eller til selve jobbet, kan du kontakte Teknisk Chef, Lars Skaderis, på telefon 3025 9604 eller på mail tekniskchef@stp-bakken.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Job på Bakken


Stilling

Drifts- og vedligeholdelsestekniker

Forretning

Cirkusrevyen

Ansøgning

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Ledige stillinger på Bakken - Søg nu!

Job på Bakken

Er du vores nye kollega? Her finder du et bredt udvalg af sjove og spændende job, der spænder fra sommerferiejob til tjenerjob og lederjob. Find dit nye job på Bakken.dk og søg ledige job direkte på sitet.

Ledige stillinger på Bakken

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE