Bakken Forlystelse De Vilde Mus Gruppe Ung Oplevelse i Nordsjaelland

STP søger tekniker med el-teknisk baggrund

Bliv en del af et sjovt og hyggeligt team

STP Forlystelser søger en dygtig tekniker med el-teknisk baggrund, der vil få det overordnede ansvar for de el-tekniske løsninger og opdateringer på vores forlystelser og spil på Dyrehavsbakken.

Om jobbet

Du vil som tekniker referere til den tekniske chef, og vil skulle indgå i samarbejde med kollegaer på tværs af fagområder og afdelinger.

Vores tekniske team står for de daglige vedligeholdelsesopgaver, udfører reparationer, oplærer personale, forbedrer vores maskiner igennem udviklingsprojekter og står for koordinering med eksterne leverandører.

Du vil som firmaets el-kyndige ydermere være ansvarlig for fejlfinding ved elektriske eller styringsmæssige problemer, samt ansvarlig for løbende opdatering og udvikling af vores maskiners styring og elektriske systemer. Erfaring med både relæstyrede maskiner og PLC styring er en stor fordel.

Din profil

Vi søger en el-tekniker, der har:

  • En stærk teknisk baggrund
  • En uddannelse enten som elektriker, el-installatør, automatik- elektro- el. maskintekniker
  • Tidligere erfaring med produktionslinjer eller anden automation er en fordel
  • Kørekort til truck og lift er en fordel

Vi forventer, at du kan indgå i en organisation, hvor der samarbejdes på tværs af fagkompetencer, og hvor man hjælper hinanden, hvor det er muligt. Vi tilbyder til gengæld en unik arbejdsplads i verdens ældste forlystelsespark med et stærkt kollegialt fællesskab, hvor ingen dage er ens, og hvor du kommer til at samarbejde med mange forskellige funktioner. Alt vores arbejde skal dokumenteres, og der må også forventes kontorarbejde og koordinering med eksterne leverandører mv. Der må også forventes skæve arbejdstider med weekend- og aftenarbejde i de perioder, hvor Bakken har åbent. Din primære arbejdsplads vil være Dyrehavsbakken, men enkelte rejsedage kan forekomme i forbindelse med seminarer og konferencer.

Du vil i løbet af den første tid i virksomheden blive introduceret til jobbet af en erfaren kollega, som vil gennemgå maskinernes opbygning, de rutinemæssige eftersynsplaner samt evakueringsprocedurer på de enkelte forlystelser.

Om STP Forlystelser

STP Forlystelser er en familieejet virksomhed, som varetager drift og vedligeholdelse af i alt 9 kørende forlystelser og 3 spilforretninger på Dyrehavsbakken.

Vores største forpligtelse er at levere en sjov og uforglemmelig oplevelse til vores besøgende gæster, hvor sikkerheden er i top. I virksomhedens tekniske afdeling er vores største ansvar at driften af de kørende forlystelser foregår efter gældende lovgivning og standarder på sikker og forsvarlig vis.

STP Forlystelser er en del af den største koncern på Bakken og er tilknyttet til både Cirkusrevyen og Korsbæk på Bakken. Du vil blive en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor hver dag byder på nye spændende opgaver og udfordringer, som skal løses i samarbejde med dine medarbejdere, og hvor dine fagkompetencer og samarbejdsevner vil være helt centrale. Jobbet vil foregå i unikke og fantastiske omgivelser midt i Dyrehaven.

Send din ansøgning i dag

Ansøgning og CV bedes fremsendt pr. mail til hr@cirkusrevyen.dk. Mærket "El-tekniker, STP Forlystelser” i emnefeltet og intet andet.

STP-forlystelser afholder løbende samtaler, så send din ansøgning snarest muligt.

Job på Bakken


Stilling

El-Tekniker

Forretning

Græshoppen, Polyppen, De Vilde Mus, Vikingeskibet Dragen, Kaffekopperne, Jeepen, Frøen, Vandrutchebanen, Svanebanen. Al Capone (skydebane) samt Boom Ball.

Ansøgning

Ansøgning bedes fremsendt pr. mail til hr@cirkusrevyen.dk

Ansøgningsfrist

Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning snarest muligt.

Ledige stillinger på Bakken - Søg nu!

Job på Bakken

Er du vores nye kollega? Her finder du et bredt udvalg af sjove og spændende job, der spænder fra sommerferiejob til tjenerjob og lederjob. Find dit nye job på Bakken.dk og søg ledige job direkte på sitet.

Ledige stillinger på Bakken

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE