Bakken søger monstre til Rædselsdybet

Skuespiller til Rædselsdybet

Har du et skræmmende monster i maven?

Er du en uforfærdet sjæl, der elsker at sende kuldegysninger ned ad ryggen på folk? Drømmer du om at vække uhygge til live og være en del af et unikt horrorområde? Så er dette job noget for dig!

Vi søger en gruppe engagerede skuespillere til at indtage rollerne som skræmmende skabninger i Rædselsdybet på Bakken. Dette mareridtsunivers tager liv i efterårsferien og weekenden d. 27.-29. oktober. Det er din chance for at være med til at sprede skræk og rædsel i verdens ældste forlystelsespark.

Uhyggen genopstår i Efterårsferien

I 2022 blev Rædselsskoven omdannet til Rædselsdybet med et imponerende 275 meter langt horrorområde. Hver dag i efterårsferien forvandles området under Vandrutschebanen til et intensivt skræklandskab. Her venter labyrintiske gange, tæt tåge, og lydeffekter bag hvert hjørne. Men hjertet af Rædselsdybet er de uhyggelige skabninger, der lurer på de modige gæster. Deres eneste mission er at sende skrig og frygt igennem rækkerne af besøgende.

Er du den rette skuespiller?

Vi mangler at dække flere roller ind til dette Rædselsdybet i efterårsferien .. blandt andet nogle helt nye karakterer!

Vi forventer at du:

  • Er minimum 18 år
  • Har en passion for skuespil og kan fordybe dig i en rolle
  • Besidder situationsfornemmelse og kan bevare roen i pressede øjeblikke
  • Har erfaring med optræden, skuespil, artisteri, rollespil eller lignende (ikke et krav)

Vi sørger for det nødvendige:
Som en del af vores team vil du modtage:

  • Instruktion til din rolle
  • Kostume
  • Forplejning på dagen 

Arbejdstid

Arbejdstiden aftales nærmere. Området er åbent alle dage i efterårsferien fra kl. 14.00 til 21.00 samt i weekenden d. 27.-29. oktober. Du skal som skuespiller møde tidligere ind for at forberede kostume og makeup. Der er naturligvis pauser indlagt i arbejdstiden.

Honorar

Honorar aftales individuelt.
Straffeattest kan kræves.

Ansøg nu!

Hvis du er klar til at være en del af vores skræmmende team og sprede rædsel blandt Bakken's gæster i efterårsferien, så send en mail til steen@bakken.dk hurtigst muligt. Inkludér gerne et billede af dig selv eller endnu bedre, en kort videooptagelse, der viser dit skuespillertalent, samt en kort forklaring på, hvorfor netop du er den rette til jobbet. Husk at oplyse, om du er villig til at bære en helansigtsmaske.

Gør klar til at blive en del af Rædselsdybet på Bakken og bring dine mest skræmmende færdigheder i spil! Skræk og rædsel venter – tør du være en del af det?

Job på Bakken


Stilling

Uhyre i Horrorområde

Forretning

A/S Dyrehavsbakken

Periode

14. - 22. oktober, samt d. 27. - 29. oktober i tidsrummet 13.00 - 21.00 

Ansøgning

Send en mail til steen@bakken.dk

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Ledige stillinger på Bakken - Søg nu!

Efterår på Bakken

Læs mere om Efterår på Bakken

Efterår på Bakken
Ledige stillinger på Bakken - Søg nu!

Job på Bakken

Er du vores nye kollega? Her finder du et bredt udvalg af sjove og spændende job, der spænder fra sommerferiejob til tjenerjob og lederjob. Find dit nye job på Bakken.dk og søg ledige job direkte på sitet.

Ledige stillinger på Bakken

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE