A/S Dyrehavsbakken søger bogholder

A/S Dyrehavsbakken søger bogholder

Har du lyst til at være en del af det faste team i A/S Dyrehavsbakken, og har du lyst til at arbejde med en bred vifte af forskellige arbejdsopgaver indenfor bogholderi, så er det måske netop dig, vi står og mangler.

A/S Dyrehavsbakken er et administrationsselskab, der varetager teltholdernes fælles interesser. Vi har pt. 18 fastansatte og over året har vi endvidere ca. 100 sæsonansatte. I regnskabsafdelingen har vi 2 ansatte.

 

Om jobbet

Der er tale om en fuldtidsstilling, der er en central og vigtig rolle i en lille regnskabsafdeling. Du vil både få selvstændige arbejdsområder, men vil også skulle assistere regnskabschefen med løsning af opgaver.

 

Primære arbejdsopgaver

  • Fakturering og bogføring i regnskabssystemet BC365.
  • Kontering og videreekspedition af indkomne købsfakturaer i Document Capture.
  • Debitorafstemninger herunder udsendelse af rykkere.
  • Kreditorafstemninger.
  • Bank- og momsafstemninger.
  • Udarbejdelse af løn for både fastansatte og timelønnede i Danløn.
  • Løbende afregninger til teltholdere.
  • Håndtering og videreekspedition af omsætningsrapporter fra teltholderne til Naturstyrelsen.
  • Assistance i forbindelse med udarbejdelse af årsrapport og dokumentation til revisor.

 

Din profil

  • Du har god regnskabsforståelse indenfor de ovennævnte bogholderifunktioner, samt erfaring på mindst 10 år fra lignende stilling.
  • Du har god IT forståelse og er superbruger i Excel, som du kommer til at arbejde med dagligt.
  • Du er god til at have mange bolde i luften og bevare overblikket i en travl hverdag.                                      
  • Du er struktureret, grundig og arbejder effektivt.
  • Du arbejder selvstændigt, tager selv ansvar, er initiativrig, er god til at prioritere og planlægge dine opgaver.
  • Du er humoristisk og imødekommende samt trives godt i et uformelt miljø.
  • Du er indstillet på, at der kan forekomme overarbejde, særligt i vores højsæsoner, samt at hovedferie som udgangspunkt afholdes udenfor højsæson.

 

Kontorets åbningstider

Forår/sommerperiode: Fra kl. 9:00 – 16:30 (fredag kl. 16:00)

Efterår/vinterperiode: Fra kl. 9:00-15:30 (fredag kl. 15:00)

 

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning og CV allerede i dag til Regnskabschef Gull-Maj Kruse på: gmk@bakken.dk. Ansøgninger skal senest være os i hænde den 20. januar 2022.

 Tiltrædelse den 1. april 2022. 

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Regnskabschef Gull-Maj Kruse på telefon 3996-2084.

Job på Bakken


Stilling

Bogholder

Forretning

A/S Dyrehavsbakken

Ansøgning

Send din ansøgning til gmk@bakken.dk

Ansøgningsfrist

24/1-22

Ledige stillinger på Bakken - Søg nu!

Job på Bakken

Er du vores nye kollega? Her finder du et bredt udvalg af sjove og spændende job, der spænder fra sommerferiejob til tjenerjob og lederjob. Find dit nye job på Bakken.dk og søg ledige job direkte på sitet.

Ledige stillinger på Bakken

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE