Bakken Underholdning Pjerrot Unge Stemning Rutschebanen
Danmarks sjoveste arbejdsplads søger administrativ projektkoordinator

Som administrativ projektkoordinator tilbydes du en varierende hverdag med mange forskelligartede arbejdsopgaver. Alle medarbejdere i organisationen giver en hånd med dér, hvor det er nødvendigt – og sammen løfter vi i flok.

Om jobbet

Der er tale om en fuldtidsstilling bestående af både administrative opgaver og ledelse af projekter. Du refererer direkte til den administrerende direktør og indgår i administrationen bestående af den administrerende direktør, direktionssekretær, regnskabschef og bogholderiassistent. Du er serviceminded og leverer høj kvalitet i opgaveløsning overfor Bakkens teltholdere og øvrige samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver:

  • Håndtering af opgaver vedrørende Bakkens renovationsplads, parkeringsplads, brandsystem, el-aftaler, videoovervågning, fælles forsikringsaftaler mv.
  • Ansvarlig for den administrative drift af den fælles renovationsordning, skadedyrsbekæmpelse, sikkerhedsprocedurer osv.
  • Projektleder i forbindelse med udvikling og implementering af nye initiativer og løsninger af administrativ karakter
  • Indgår i den daglige løsning af de mange forskelligartede opgaver i Bakkens administration, herunder indkøb af kontorartikler, posthåndtering, mødeklargøring osv.
  • Ad hoc-opgaver på tværs af organisationen

Din profil:

  • Du har minimum 5 års erfaring med administration, projektledelse og -koordinering
  • Du er udadvendt, grundig og i besiddelse af en naturlig faglig stolthed til glæde for samarbejdspartnere, kunder og leverandører
  • Du arbejder selvstændigt, tager selv initiativ og følger dine opgaver til dørs
  • Du har god formuleringsevne såvel på skrift som i tale
  • Du er fortrolig med Microsoft Office-pakken og har god forståelse for IT generelt
  • Du trives i et uformelt miljø og er en hjælpsom holdspiller, der gerne tager fra, når og hvor der er brug for det

Tiltrædelse: Efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning allerede i dag. Ansøgninger skal dog senest være os i hænde den 15. november 2018.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen som administrativ projektkoordinator, kontakt direktør Nils-Erik Winther på telefon 3996 2091.


Stilling

Administrativ projektkoordinator

Sted

Bakkens administration

Ansøgningsfrist

15. november 2018

Bakken Forlystelse Mine Train Ulven Gruppe Ung Fart Stemning
Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE