Julefrokost på Bakken

Julefrokost på Bakken

Oplev Bakken til jul

Nyd en lækker julefrokost på Bakken

Gå på opdagelse i Bakkens julemarked, der er placeret rundt i gader og stræder. Bakkens mange spisesteder står klar til at byde jer inden for til julehygge og lækre madoplevelser. Det hele pakket ind i julelys, gran og julepynt som skaber en magisk julestemning på hele Bakken.

Det smager af jul

Hvis duften af jul har spredt sig i luften og fået dine tænder til at løbe i vand, så kom ind, og smag på de mange lækre retter hos et en af Bakkens mere end 30 spisesteder. Her kan du nyde en lækker julemiddag eller festlig julefrokost i hyggelige omgivelser.

Jul for de mindste

Under Jul på Bakken er der masser af aktiviteter for de mindste. Besøg blandt andet julemanden og fortæl ham alle dine juleønsker eller kom forbi Pjerrots plads hvor han tryller og underholder hver dag i juleperioden. Vores kære maskot Kalle Kronhjort går som altid rundt i gader og stræder og spreder god stemning eller giver et stort julekram.

En magisk juleoplevelse for hele familien

Besøg vores hyggelige julemarked. Smag på bodernes mange julelækkerier, varm dig på en dejlig kakao, eller køb noget smukt julepynt. Følg duften af brændte mandler, gløgg og hjemmelavede æbleskiver, og gå på opdagelse i de hyggelige boder rundt omkring på Bakken.

Under Jul på Bakken er der også masser af mulighed for sus i maven og vind i håret! Flere af Bakkens sjove og vilde rutschebaner, karruseller og andre forlystelser holder nemlig åbent til jul.

Jul på Bakken byder på masser af sjove, betagende og hyggelige juleoverraskelser, der med garanti betager både store og små! Vi ses i november til et ægte juleeventyr i Dyrehaven.

Jul paa Bakken Nyhed Forlystelser Hestekarrusellen

Jul på Bakken - åbningstider

Alle fredage, lørdage og søndage fra 23. november til 22. december.
Fredage fra kl. 14.00 – 21.00
Lørdage fra kl. 12.00 – 21.00
Søndage fra kl. 12.00 – 18.00
Der er mulighed for lukkede selskaber at blive på Bakken efter åbningstid efter aftale med restauranten eller en af de mange beværtninger.

Bakken Jul Julefrokost Gruppe Mad Restaurant

Hold julefesten på Bakken!

På Bakken er mulighederne mange, og I kan selv sammensætte jeres arrangement præcis efter ønsker, behov og budget. Er I minimum 10 personer, kan Bakkens Salgsafdeling altid være behjælpelig med at få sammensat det helt rigtige julearrangement til jer.

Ring til os i dag på: +45 3996 2090 eller skriv til os på: fest@bakken.dk

Læs om julefrokost til grupper her

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE