Balloner med familien Bakken

Familieaktiviteter

Tag familien med til en uforglemmelig dag på Bakken

Hvilken slags fest skal i holde?

Når familiefesten skal holdes på bakken

Der er fantastisk meget at opleve, hvis I vælger at holde den store familiefest, fødselsdagen, fætter-kusine-festen, sølvbrylluppet eller den årlige skovtur på Bakken. Verdens ældste forlystelsespark emmer af liv og god atmosfære. De store, grønne omgivelser, den skønne mad, de stille oaser og de mange sjove aktiviteter danner tilsammen de helt rigtige rammer for jeres festivitas.

Fødselsdage skal fejres med manér

Uanset alder er fødselsdage noget af det bedste - og den særlige dag bliver bare dobbelt så god, når den fejres på Bakken. Inviter bare hele familien til en sjov fødselsdag i Dyrehaven, hvor I samles på en af vore mange familievenlige restauranter. I denne traditionsrige oase kan I nyde en udsøgt frokost rundet af med et stort stykke klassisk lagkage og den højeste fødselsdagssang – og dagen er langt fra slut endnu. Ude på Bakken venter spil, humørfyldte barer, forlystelser og skøn underholdning for både store og små.

På Bakken bliver fødselaren og hele familien forkælet samtidig med, at I har det sjovt.

Turbånd til alle Bakkens 32 sjove forlystelser

Fætter-kusinefest i det fri

Skal der være fest, så lad der være fest... Inviter alle medlemmer på stamtræet med ægtefæller og børn til årets fætter-kusine-fest på Bakken! På sådan en dag hvor fællesskabet er i højsæde er det vigtigt med afslappende omgivelser, god plads, skøn atmosfære, spisemuligheder, mulighed for snak og oplevelser. Det er en dag, der gi’r minder for livet.

Omgivelser, samvær og oplevelser under Dyrehavens store trækroner

Dyst f.eks. mod dine fætre og kusiner i Bakkens sjove 5-kamp. Denne selskabsleg kræver hverken flade sko eller sportstøj, men er garant for mange grin og ekstra næring til samtalen. Eller nyd en hyggelig samtale, syng en hjemmebrygget festsang og skål for en dejlig dag, når turen i de store hestevogne går gennem den smukke dyrehave. Mulighederne for en succesfuld dag er garanteret, når blot fætter-kusine-festen holdes på Bakken.

Gode grunde til at holde festen på Bakken:

 Og Bakkens Salgsafdeling hjælper gerne med planlægningen

På skovtur med familien

Skal I på en rigtig god gammeldags skovtur med børn, børnebørn - ja, hele familien - så skulle I tage og besøge den smukke Dyrehave i det nordsjællandske. Dyrehavens unikke natur er dejlig hele året rundt og byder på mange muligheder. Den flotte, grønne skov danner naturligt rammen, når kærestepar bare vil slentre en tur hånd i hånd, når firmaer inviterer til den årlige skovtur, eller når familier med børn og gode venner skal på picnic i det grønne.

Picnic med mere

Picnickurven skal pakkes, og alle vil have deres favorit sandwich med. Den store kurv proppes med kyllingespyd, frikadeller, mors kartoffelsalat samt fars yndlingsvin. Og er der lige plads til et kongespil eller rundboldsæt? Ønskerne er mange og forventningerne høje hos både store og små.

Gør det nemt! Læs mere om vores skovtur her

Bryllupsdag eller dåb i historiske omgivelser

Lad Bakken med sine helt unikke faciliteter være de hyggelige kulisser til jeres store dag. Skal I holde barnedåb, konfirmation, bryllup eller sølvbryllup, så er den gamle forlystelsespark fuld af muligheder, både uden- og indendørs. Bakken bli’r ét stort festlokale med en duft af skov, en særlig stemning og glade gæster.

En bryllupsdag eller dåb er fuld af traditioner – og det er Bakken også, så Spis en hyggelig frokost eller en 3-retters middag på én af vores populære restauranter og gå en tur i Bakkens Hvile. Eller gør noget utraditionelt og inviter til grill buffet, store softice og hestevognstur.

På Bakken er mulighederne uendelige, når festen skal være uforglemmelig.

Bakkens Salgsafdeling - vi hjælper med planlægningen

Vi kan være behjælpelige med fester i alle størrelser - så vær ikke nervøs for at spørge ind til muligheder og specielle ønsker.

Lad os tage hånd om festen – så du kan slappe af

Er tempoet i hverdagen højt og kniber det med at få festens ender til at mødes - så kontakt Bakkens Salgsafdeling. Vi er altid klar med inspiration uanset om det gælder årets store udflugt eller det lille kobberbryllup.

Sparibs ad libitum på Røde port på Bakken

Ikke nogen pakke der passer til jer?

Sammensæt din egen pakke
Bakken Restaurant Grill Boefhus Gruppe Voksen Stemning Spisesteder koebenhavn

Brug for hjælp?

Er du opsat på at arrangere et super vellykket firmaarrangement, så kan Bakkens Salgsafdeling hjælpe dig. Bakkens Salgsafdeling hjælper grupper på mere end 10 personer.

Ring til os på: 3996 2090
Skriv til os på: fest@bakken.dk

Spørgsmål & svar

Der er ingen entré på Bakken.
Det er altid gratis at komme ind på Bakken.

Det koster 60 kr. pr. indkørsel til Bakkens parkeringsplads.
Sæsonkort til Bakkens parkeringsplads koster 650 kr.

I Bakkens Salgsafdeling tager vi os af grupper på min. 10 personer.

Du kan ringe til os på alle hverdage mellem kl. 9.00 og 15.00 på telefon: 3996 2090

Eller skrive til os på: fest@bakken.dk

figur_hours.png

#MITBAKKEN

Køb online og spar 50 DKK. KØB ONLINE