
Bakken Menuer
Bestil jeres mad allerede hjemmefra i dag
Bestil jeres mad allerede hjemmefra i dag
Nyd en lækker buffet på et af de mange spisesteder!
Kombiner din dag på Bakken med en hyggelig picnic i Dyrehaven.
Om i skal holde møde, årets firmafest eller teambuilding, er der noget for enhver lejlighed på Bakken
Vi glæder os til at byde jer velkommen på Bakkens skønne restauranter. Her er noget for enhver smag - alt lige fra lækre pizzaer, burgers, stegt flæsk med persillesovs, et frisk stjerneskud, en pariserbøf eller noget helt andet. Velbekomme.
American Diner ligger i hjertet af Bakken blandt forlystelser, spil og livlig aktivitet. Her finder du de klassiske american diner retter som burger, hotdogs, pommes frites, milkshake og meget mere.
Restauranten er placeret i hjertet af Dyrehavsbakken på Bakkens hovedstrøg. De har også en stor flot solskinsterrasse mod hovedstrøget og en overdækket terrasse bagtil, med udsigt til den gamle Rutschebane og den tilstødende nye store legeplads.
Bakkehjørnet på Bakken ligger ugenert på hjørnet overfor det store indgang til Korsbæk. På trods af at Harlekin ligger lige ved både Skyroller og Tornado, er det muligt at sidde i ro og mag og nyde lidt god mad.
På Bakkens Grill- & Bøfhus får du en hyggelig og afslappet atmosfære med ægte saloon-stemning. Restauranten er indrettet som en amerikansk Grill saloon og stedet emmer ganske enkelt af en charmerende western- stemning.
Nyhed 2025
Fantastisk indbydende og hyggelig restaurant med perfekt beliggenhed på Bakkens hovedgade. Nyd den store klassiske frokostbuffet eller vælg en lækker middag fra vores flotte a la carte kort.
Restaurant Bondestuen er et af Dyrehavsbakkens mest traditionsrige spisesteder. Bondestuen ligger i hjertet af Bakken med udsigt til forlystelser, spil og sjov.
Restaurant Bræddehytten er en hyggelig og indbydende restaurant der ligger lige i hjertet af Bakken, hvor den pulserende stemning smitter af på sine omgivelser.
Nyd en skøn frokost og en lækker middag i godt selskab på Restaurant Bøgely. Restauranten ligger lige i skovkanten under de store bøgetræer, hvorfra du kan nyde udsigten fra den hyggelige gårdhave.
Elverdybet er den hyggelige cafe ved siden af børnenes yndlingsforlystelse, Mariehønen. Her finder du en hyggelig gårdhave og et lækkert menukort med det bedste cafemad og 2-3 retters menuer.
Bygning i sin originale form med enten skovudsigt eller Bakken udsigt, danner rammen om en markant anderledes oplevelse for familieudflugt og selskaber. Det er med garanti ikke før oplevet hos Hvide Hest.
Beliggende i skovkanten med udsigt til skoven serveres kvalitetsburgere med nybagte boller og friske råvarer. I Læ har et stort udvalg af lækkert tilbehør.
I den hyggelige Jernbane Restauranten mødes Røde, Larsen og Fede til et spil kort og en snak om politik og borgerskabet i Korsbæk, mens Tjener Boldt sørger for en bid mad og koldt øl.
Hos restauranten Laura er der plads til hele familien når de trætte ben skal hviles og energien skal op. Laura ligger lige i hjertet af Bakken og er derfor ideel til børnefamilien.
Postgaarden er uden tvivl det mest populære spisested i Korsbæk på Bakken. Her kan over 300 gæster spise samtidig, og du bliver ikke skuffet, hvis du er en af dem, der lægger vejen forbi Postgaarden næste gang, du besøger Bakken.
På Røde Port finder du et varieret og alsidigt menukort, som byder på alt lige fra brunch, frokost og aftenmenuer og al mad er selvfølgelig hjemmelavet.
Skal I forkæle jer selv til en med lækker buffet, som indeholder alt hvad hjertet begærer. Staldknægtens buffeter indeholder både kolde og varme retter samt lækker salatbar.
Bakkestemning, god mad og store portioner - det er restaurant Valentino. Som et af Bakkens ældste spisesteder kan restaurant Valentino byde på en lækker frokost og et varieret a’la carte menukort med populære priser.
Restaurant Ved Linden har Bakkens største buffet med en lækker salatbar og minimum 8 forskellige slags kød. Dertil serveres både kolde og varme retter, som vi kender dem bedst - og primært fra det danske kro-køkken.
Lækker mad og en skøn atmosfære, der emmer af nostalgi og historie. Inviter dine venner, familie eller forretningsforbindelser på en hyggelig madoplevelse i helt særlige omgivelser. Søger du gode restauranter i Nordsjælland eller spisesteder i København, er Bakken et nemt og sjovt alternativ. Hvad end det gælder den lille sult eller et større selskab, er der et spisested, der passer til jeres smag og pengepung.
Fra stegt flæsk og bøffer til lækre burgere og store buffeter. Kolde fadøl, vin på glas og slush-ice. En kaffe og et stykke kage til de trætte ben. Frokost til hele familien eller middag for to. På Bakkens mere end 22 restauranter kan du få det hele:
Er du på udkig efter børnevenlige spisesteder i Nordsjælland, har Bakken et væld af muligheder. Skal familien forkæles med en dag på Bakken med alt der hører til? Her kan I få maden serveret alt imens, I kan holde øje med børnene, der prøver forlystelser. På Bakken ligger spisestederne midt i blandt forlystelser, spillehaller og boder, så der er rig mulighed for at opleve det hele.
Man går aldrig fejl af en god burger. En god burger med pomfritter og en stor kold sodavand skal nydes med familien. Om du er til byg selv burger, burger med stærke jalapenos, eller en helt specielt udgave med røsti og spejlæg – så har vi det på Bakken. Prøv en saftig burger hos bla. ILÆ, Røde Port, Elverdybet eller De to søstre.
Hos Bakkens Grill og Bøfhus kan I få en kæmpe indendørs grillbuffet. Prøv også Staldknægten som har deres egen softice maskine i deres buffet. Hvis I er ude efter en frokostbuffet, så prøv Bondestuens store, berømte frokostbuffet.
Søger du en frokostrestaurant i København, kan du med fordel overveje et besøg på en af Bakkens mange restauranter. Frokostrestauranterne tilbyder et væld af frokostretter, og her finder du gode frokostrestauranter med klassisk dansk smørrebrød, lune retter og spændende specialiteter - kun de bedste råvarer, ledsaget af fadøl og iskold snaps.
Der er mulighed for glutenfri og laktosefri mad flere steder i parken. Så er du allergisk eller intolerant over for noget, skal du endelig spørge de enkelte restauranter til råds. Er du vegetar tilbyder næsten alle vores restauranter også vegetariske og veganske retter. Der er også veganske og vegetariske muligheder hos mange af vores fastfoodbarer.
Det er nemt at spise på Bakken. S-togslinje C går helt til Klampenborg St., og herfra er der kun en kort gåtur, så er I på Bakken. Øresundstoget stopper også ved Klampenborg station. Derudover har Bakken en stor parkeringsplads lige ved døren. Det er med andre ord nemt at komme til Bakken, hvad end I er i bil eller tager offentlig transport.
Find vej!Der er ingen entré på Bakken.
Det er altid gratis at komme ind på Bakken.
Find alle vores mange Spørgsmål & Svar lige her!