ForsideBakkens forretningerUnderholdningTemadageBakken A-ÅGrupperOm BakkenKontakt

Spinning Cars

Pressemeddelelse 25. marts 2010

 

Spinning  Cars er en slags batteridrevne luftpude-karts, som gør det ekstra sjovt at bumpe ind i hinanden

 

’Spinning  Cars’ hedder en ny kørende forlystelse på Bakken, som publikum kan glæde sig til at stifte bekendtskab med i Bakkens 2010-sæson. Den nye forlystelse bliver ikke helt klar til åbningen, men vil blive taget i brug i løbet af få uger.

 

 

Spinning Cars er en familieforlystelse med 12 ’Bumper Cars’ – det vil sige en slags batteridrevne luftpude-karts – som føreren styrer frem og tilbage med to ’styrepinde’. Men hvis bilen bliver ramt på en bestemt måde af en anden bil, så spinner den ukontrolleret rundt om sig selv. i 2-3 sekunder.

 

Det handler altså om at ramme de øvrige kørere på banen og sende dem ud i et spin. For at gøre det, skal man ramme bilen kl. 9 eller kl. 15.

 

 

Oplev Newtons love i praksis

Den nye forlystelse, som er indrettet i Lidoarkaden lige ved siden af Tårngyset, er en oplagt måde at studere Newtons love om kraft, masse, bevægelse og acceleration i praksis. Måden kollisioner mellem bilerne foregår på, er nemlig styret af Newtons love. Det betyder fx, at bilerne reagerer forskelligt ved kollisioner afhængigt af førerens vægt og måden bilerne rammer hinanden på samt deres fart ved sammenstødet.

 

Udformningen af selve bilerne, hvor man sidder i noget, der kan minde om et stort luftpudedæk betyder, at noget af kraften fra sammenstød bliver absorberet af luftpuden. Det gør sammenstødene til en ren fornøjelse, og samtidig mindsker bilernes  runde form og spin-effekten også risikoen for ’trafikkaos’