ForsideBakkens forretningerUnderholdningTemadageBakken A-ÅGrupperOm BakkenKontakt

Julemændenes Verdenskongres 2010

Pressemeddelelse 12. juli  2010  

 

Den mere end 50 år gamle tradition med at samle julemænd fra hele verden til Julemændenes Verdenskongres på Dyrehavsbakken lever videre i bedste velgående. I år finder World Santa Claus Congress 2010 sted 19.-21. juli med en særlig dansk optaktsbegivenhed søndag den 18. juli.


 

Julemænd fra samtlige kontinenter har i årenes løb deltaget i kongressen, og nye lande kommer løbende til. Det er 53. gang kongressen finder sted, og i år deltager for første gang to julemænd fra Moldavien, ligesom Irland også er repræsenteret igen efter nogle års fravær fra kongressen. Desuden deltager hele seks julemænd fra Japan. I alt er mere end 120 julemænd på forhånd tilmeldt årets kongres

 

 

 

’Love story’ fortsætter

Den romantiske ’love story’, som startede for to år siden med, at den dengang 28-årige hjælpenisse Rune Jamrath friede til sit hjertes udkårne – Pjerrots datter, Sine Andersen – fortsætter igen i år. I fjor blev parret gift som optakt til Julemandskongressen 2009 – en begivenhed, som gik verden rundt med mere end 17.000 eksponeringer i alverdens medier.

 

 

 

Siden har kærligheden båret frugt. For få uger siden nedkom Sine med en lille nissesøn. Og søndag den 18. juli bliver den lille ny navngivet i forbindelse med optakten til den internationale kongres. Det sker når de danske julemænd holder årsmøde i Nisseskoven på Bakken.

 

 

 

Ceremonien starter med afsløring af et 45 m2 stort maleri udført af kunstneren Jeppe Eisner på bagsiden af Bakkens gamle trærutsjebane fra 1932, der vender ud imod julemændenes tingsted, hvor medlemmerne af Dansk Julemands Laug hver har deres stub.

 

 

 

Umiddelbart efter afsløringen af Eisners kæmpemaleri foregår navngivningen ved, at den lille nisse får dyppet sine tæer i et grødfad fyldt med smeltet isvand fra en grønlandsk gletscher

 

 

 

Sådan begyndte det

Det var Bakkens navnkundige multi-entertainer, den nu afdøde Professor Tribini, som i 1957 fostrede ideen med at samle alverdens julemænd for at fejre jul i juli på Bakken.

 

 

 

Gennem årene har deltagerne i kongresserne debatteret mange ’vigtige’ spørgsmål: Beslutning om den officielle dato for juleaften; internationale skatteregler for julegaver; de officielle mål for julemandens grødske; standardisering af skorstene; vægtregulativer for julemænd, etc. Debatterne har været passionerede og beslutningerne mange.

 

 

 

Aktiviteter

I løbet af kongressen er julemændene involveret i mange forskellige aktiviteter – lige fra optræden på Bakkens Friluftsscene og parader gennem Bakkens gader og stræder over optog gennem Københavns centrum samt det årlige fodbad i Øresund – ikke at forglemme.

 

 

 

 Igen i år kommer kongressen at omfatte et spektakulært cykeloptog fra Københavns rådhus til Frederiksbergs rådhus, hvor hovedbegivenheden under den årlige ’udflugt’ til byens centrum kommer til at udspille sig med julesjov og dans om juletræet.

 

Som en nyskabelse omfatter kongressen i år en workshop, hvor julemænd fra de respektive lande fortæller om juletraditioner i deres hjemland til gensidig inspiration.

 

 

 

De udenlandske julemænd er i år indkvarteret på Hotel Marriott på Kalvebod Brygge, hvor de deltager i flere VIP-arrangementer.

 

 

Program Dansk Julemands Laug's årsmøde

 

Søndag den 18. juli

14:00             Dansk Julemands Laug holder årsmøde i Nisseskoven. Årsmødet indledes

                     med afsløring af Jeppe Eisners store gavlmaleri. Herefter navngives

                     nisseparret Sine og Rune Jamrath’s lille søn, hvorefter årsmødet fortsætter

                     – bl.a. med kåring af årets julemand.

 

Program World Santa Claus Congress 2010

Mandag den 19. juli

10:00             Julesjov på Hotel Marriott

12:00             Indskrivning ved Bakkens Friluftsscene

13:30             Åbningparade

14:00             Juleshow på Friluftsscenen.

15:00-17:00   Underholdning i Bakkens gader og stræder.                    

 

Tirsdag den 21. juli

8:15               Registrering

8:30               Julemændenes årlige fodbad i Øresund ved Bellevue Strand

10:00             Parade fra Kongens Nytorv via Strøget til Rådhuspladsen

11:30             Ca. 50 julemænd deltager i spektakulært cykeloptog fra
                      Rådhuspladsen til Frederiksberg Centret. De øvrige julemænd kører i
                      busser til Frederiksberg Centret og Frederiksberg Rådhus, hvor
                      borgmester Jørgen Glenthøj byder velkommen.

12:15             Parade ved Frederiksberg Centret og julefest foran Frederiksberg
                      Rådhus.

12:35             Juleoptog fra Frederiksberg Centeret til Frederiksberg Rådhus.

13:00             Optoget ankommer til Frederiksberg Rådhus, hvor alle julemændene
                      nu samles på pladsen foran rådhuset. Dans om juletræet. Borgmester
                      Jørgen Glenthøj holder tale

14:15             Hjemtur til Bakken.

15:30             Julshow på Friluftsscenen.

15:00-17:00:  Underholdning i Bakkens gader og stræder.

18:15             Julesjov på Hotel Marriott

19:00-21:00   Workshop om juletraditioner i de lande, hvorfra deltagerne i

                      kongressen kommer fra.

 

Onsdag den 22. juli

9:30:              Registrering.

11:00-12:30:  Galaajulefest for cancersyge børn og deres familier i
                      Cirkusrevyens telt. Årets æresjulemand kåres.  

13:15             Juleoptog gennem Bakken.

14:00             Julshow på Friluftsscenen med præsentation af alle julemænd og årets

                      æresjulemand.

15:30             Jul-i-juli show på Friluftsscenen med nissebørn fra Eventyrteatret

15:00-17:00:  Underholdning i Bakkens gader og stræder.

 

OBS! Tidspunkterne er vejledende.

 


Se eventuelt også:

www.worldsantaclauscongress.com og www.bakken.dk

 



 

 

Vedhæftet følger et udvalg af billeder - de fleste optaget under julemandskongressen 2009 - til fri afbenyttelse i redaktionel sammenhæng.

 



Kontaktinformation:

Jens Peder Tornvig
Informationsmedarbejder
A/S Dyrehavsbakken
tlf. 40 25 24 29