Pressemeddelelse 6.juli 2009
En halv snes muskelbundter kæmper på lørdag den 11. juli på Bakken om titlen som Danmarks stærkeste mand.
Lørdag afvikles årets mesterskabsfinale i den danske del af Den Internationale Forening af Stærkmandsatleter (IFSA) traditionen tro på området omkring Dyrehavebakkens Friluftsscene. Der deltager i år 8-10 atleter i konkurrencen, som ender med kåring af Danmarks stærkeste mand. Desuden får nr. 1 og nr. 2 i mesterskabet lov til at stille op, når IFSA 29. august gæster Bakken med en afdeling af den internationale Strongmen Champions League
Deltagerne i det danske mesterskab er:
Benjamin Petersen, Odense
Johnny Halberg, Odense
Tobias Hansen, Svendborg
Nicolaj Hansen, Ringsted
Claus Bjørklund, København
Thomas Eriksen, Silkeborg
Jesper Smidt, Århus
Mikkel Leicht, Nykøbing Mors
Herudover ventes yderligere et par af Danmarks stærkeste mænd at stille op i konkurrencen, men deres deltagelse er endnu ikke endeligt bekræftet.
Stærkmand-konkurrencerne handler om at udvise størst overall power – herunder absolut styrke, eksplosiv styrke, udholdende styrke og overskud.. Øvelserne til sådan en konkurrence kan være alt fra lastbiltræk, dækflip og farmer walk til super yoke, dødløft/kæreløft, kast, pres og meget mere.
Lørdagens konkurrencer på Bakken starter kl. 13, og i løbet af eftermiddagen skal deltagerne dyste i et udsnit af ovennævnte stærkmandsdiscipliner.