Løse penge

På Bakkens Pølsekro, der åbnede i 1928, underholdt Asker Ryg med sit legendariske potpourri, som gæsterne kunne stille urene efter. Det blev fortalt, at Lyngby Boldklub altid spillede guddommeligt i starten af sæsonen i den daværende første division, lige indtil Pølsekroen åbnede.

Stigende lønninger beskar efterhånden muligheden for store orkestre, der tidligere fik deres løn via 10-øres dansen, og internationale artister blev stadigt færre i varietéerne. Krav fra myndighederne til de hygiejniske forhold, skærpede krav til brandsikkerhed og støjmiljømæssige spørgsmål i forbindelse med stadig stigende brug af højttalere ændrede Dyrehavsbakken. Justitsministeriet begyndte også at stille krav til dyrevelfærd, hvilket fik betydning for benyttelse af dyr i offentlige forestillinger. De gammeldags, og måske mere primitive, forlystelser begyndte at forsvinde, hvilket mange begræd. Store køreforretninger, moderniserede telte og især spillemaskiner og rouletter begyndte at holde deres indtog på Dyrehavsbakken.

Handelen med boderne var stadig ikke fri. En ny teltholder skulle godkendes af både myndigheder og Teltholderforeningen. Derfor var filosofien blandt de små teltholdere, at pengene havde det bedre i deres egne lommer og skulle ikke ødsles ud på usikre fornyelser.

De mange nye spilleforretninger bød på et øget behov for kontrol. Selv om gæsterne fik udbetalt deres gevinst i spillemønter, blev der betalt med kontante penge. Det gav de ansatte visse muligheder.

Nogle teltholdere var mere strikse end andre. Ved visse rouletter var det fyringsgrund for den, som passede hjulet, hvis han stak hånden i lommen i arbejdstiden. Men så kunne han bare klø sig i nakken, selv om en kold mønt ned af ryggen måske kunne være lidt irriterende.