Bakkens historie
Legenden om Kirsten Piils Kilde
- Historien om verdens ældste forlystelsespark
af Allan Mylius Thomsen, 2008
Kære læser
I anledning af 425-året for legenden om Kirsten Piil og den helsebringende kilde i Dyrehaven - kimen til verdens ældste forlystelsespark - bladrede byhistoriker og skribent Allan Mylius Thomsen i Bakkens billedbog.
Resultatet blev denne historie. Den gør ikke krav på at være en tilbundsgående historisk skildring, men er en vandring gennem historien fra den spæde start i 1583 med stop ved milepæle undervejs frem til i dag.
God læselyst!
Besøgende på Dyrehavsbakken tænker nok sjældent på, at de som kildegæster i virkeligheden fejrer sommersolhverv. En fest, der har spor til de ældste historiske tider. Det var denne tradition, der…
Men tiden krævede fornyelse. Mikrofoner, forstærkeranlæg og nye mekaniske forlystelser begyndte at sætte sit præg. I 1932 får Bakken sin rutsjebane, dengang Europas største. Den har siden været forlystelsesparkens vartegn.…
Under de fem besættelsesår fra 1940 til 1945 var Bakken ramt af spærretid og rationering på alt fra el til øl. Julle, der havde haft sin barndom på Bakken, fik…
På Bakkens Pølsekro, der åbnede i 1928, underholdt Asker Ryg med sit legendariske potpourri, som gæsterne kunne stille urene efter. Det blev fortalt, at Lyngby Boldklub altid spillede guddommeligt i…
Børn har altid indtaget en særlig plads i Bakkefolkets hjerter. Især børn fra socialt udsatte lag. I Dyrehaven ved Rådvad Kro lå svagbørnskolonien Wesselsminde, der især var indrettet som sommerkoloni…
Der var kræfter, der prøvede at lukke Bakken. Gennem første halvdel af 1900-tallet var Gentofte blevet stadigt mere bebygget og fashionabel. De nytilflyttede villaejere var stærkt utilfredse med deres folkelige…
Bakkens forvandling gav anledning til stridigheder mellem politimesteren i Lyngby og skovvæsenet på den ene side og teltholderne på den anden. Sidstnævnte ønskede at følge med tiden og modernisere Bakken.…
Det var nu ikke kun ungdommen, der gav problemer. Bakken havde også 67-rockerne. Pensionsalderen var blevet nedsat fra 70 år til 67 år. Da Torben ”Træsko” Pedersen startede som teltholder…
Nye folk begyndte fra 1970’erne at sætte deres præg på Bakken. Folk som Sigurdsson og ”Træskoen” blev af legendariske Oscar Petersson udnævnt som ”Bakkens Kronprinser”. Hos de etablerede Bakkeslægter satte…
Visse ting ændrer sig aldrig. Det er stadig sådan, at lodsejeren, Naturstyrelsen, og teltholdernes ”driftsselskab”, A/S Dyrehavsbakken, skal godkende en ny teltholder. En kommende teltholder er stadig underlagt mange formelle krav.…
Selv om gøglererhvervet ofte er flygtigt, er der dog flere dynastier, der har været på Bakken i generationer. Brødrene Stefansen startede som omrejsende gøglere i 1898 og kom til Bakken…
Dyrehavsbakken havde efterhånden udviklet sig til en permanent by af sammenflikkede fjælleboder. En fjælle er det gamle navn på et uhøvlet bræt. Men langsomt ændrede forlystelserne sig. Den store mode…
Legenden om Kirsten Piil fortæller, at en ung og uskyldig pige en aften i 1583 for vild i den mørke Boveskov nord for København. Hvad hun har lavet der, ved…
Efterhånden bliver Kirsten Piils Kilde åbenbart glemt. Københavnerne valfartede dog stadig til de øvrige hellige kilder. En dag i 1732 vandrede den kongelige dansemester Heinrich Brinckmann en tur i Dyrehaven.…
Selv om lægevidenskaben blev bedre, søgte folk stadig ud til de hellige kilder ved midsommer. Måske ikke så meget for at blive helbredt af vandet, men for at få en…
En kilderejse til Dyrehavsbakken var en omstændelig affære. Turen blev planlagt i god tid. Familier eller selskaber kørte i hestevogne. Nogle red, og andre vandrede hele vejen. På grund af…
Kilderejsernes popularitet illustreres også af den strøm af litteratur, der allerede i 1700-tallet blev udgivet med titler som: ”Løjer over alle løjer eller vandringer til Dyrehaven”, “En udflugt til Dyrehaven…
Ved kilden mødtes de nordsjællandske bønder med borgere af alle klasser fra København. Alle det klassedelte enevoldssamfunds stænder satte hinanden stævne på Dyrehavsbakken. Der var ikke mange forlystelser i København,…
I 1840 fik Dyrehavsbakken officiel tilladelse til at udvide kildetiden til otte uger. Det gav endelig mulighed for, at teltholderne kunne bygge mere permanente boder. Men inde i København voksede…
I 1861 slog en ny teltholder sig ned på Dyrehavsbakken. Det var den 36-årige Johs. L. Andersen (1830-1924). Livet igennem bar han øgenavnet Jøde-Andersen. Det havde han erhvervet, da han…
Forholdene på datidens Dyrehavsbakken har været utroligt primitive. Alt spildevand og regnvand løb bort gennem grøft er, der gennemskar terrænet. Nødtørft blev forrettet i naturen. Først i 1800-tallets slutning blev…
På trods af alle fortrædeligheder fremstår Dyrehavsbakken dog stadig som den evigunge forlystelsespark, når den besøgende søger ud i den grønne skov bag De Røde Porte. Hvert år er der…
