Bakkens Øltour

Bakkens ØLTOUR er for alle, der nyder en kold øl og en god oplevelse. Vi glæder os til at byde jer velkommen på Bakkens barer og pubber. Når du køber Bakkens ØLTOUR, får du dit eget personlige øl-glas med logo, som du kan tage med hjem. Derudover får du 8 kuponer, der hver gælder til en af Bakkens beværtninger.
Når du medbringer dit Bakken-glas og gældende kupon til en af de 8 barer og pubber, vil du få fyldt dit glas med den ønskede øl. I den medfølgende folder finder du information om de forskellige beværtninger samt information om, hvilken øl der tilbydes de forskellige steder.

For kun 119 kr. får du:
- Eksklusivt Bakken ØLTOUR smageglas
- Værdikuponer til 8 smagsprøver på øl (8 x 15 cl = 120 cl)
- Guide til 8 hyggelige beværtninger på Bakken
- Konkurrence med flotte præmier

Køb her:

Bakkens ØLTOUR kan købes i Bakkens Salg og Information eller i Bakkens Webshop.


Bakkens ØLTOUR gælder til følgende beværtninger og pubber:

Hulen
Hulen er en rigtig hyggelige ”hule”, der ligger et stenkast fra Cirkusrevyen. Her er der fokus på den gode specialøl, og på udvalgte aftener kan du høre live visemusik, mens du nyder en god øl og bliver grebet af den gode stemning. Hulen har hele 13 forskellige øl på fad, heraf mange belgiske specialøl. 
Med en værdikupon får du en smagsprøve på en af de 13 fadøl efter eget valg. 

London Pub
Efter at have kørt Londons gader tynde, har dobbeltdækkeren nu fået stoppested på Bakken. London Pub er en anderledes og hyggelig beværtning, hvor man kan nyde god engelsk øl og sandwiches - og lejlighedsvis levende musik. Der er en fantastisk udsigt over Bakken fra øverste etage. 

Pølsekroen
Pølsekroen er en af Bakkens kendte beværtninger, der sørget for kold øl og god underholdning i generationer. På Pølsekroen kan du få din helt egen tappehane med iskoldt, skummende fadøl. Er du i humør til lidt fred og ro, kan du nyde et stille glas øl på terrassen med udsigt ud over Kildesøen 

Sommerlyst
Sommerlyst er baren, hvor man mødes over en piskende kold fadøl eller en drink, mens man nyder underholdningen på friluftsscenen eller musikken i baren. Her er god betjening med hyggelig intim Bakkestemning, når den er bedst.
Sommerlyst Bar gør i øvrigt noget ved musikken! Vi præsenterer Live musik, Afterski-Partys og underholdning af bedste kaliber på udvalgte dage sæsonen igennem! 
Vi garanterer helt forrygende oplevelser, hvor stemningen er i top, så kridt danseskoene og smør stemmen - kom og syng og rock med!

Malmøkroen - 25’eren
Besøg 25’erens store udendørs terrasse eller kig indenfor i den hyggelige og anderledes bar, der er fyldt af mange sjove, gamle og originale Bakke-klenodier. Nyd en velkomstdrinken, en øl eller natmaden før turen går hjem fra Bakken. I 25'eren tilbydes hele vareudvalget, der spænder lige fra drikkevarer til café- og grillsortiment, til en stykpris á kr. 25 - deraf navnet. 

Høkassen
Høkassen er Bakkens hyggelige værtshus. Fra du træder ind ad døren, bliver du mødt med højt humør og god gammeldags værtshusstemning. Den velassorterede bar byder på mange forskellige slags øl, så ganen kan læskes, uanset om favoritten er dansk eller udenlandsk øl.

Plænebaren
Plænebaren er det perfekte mødested lige over for Radiobilerne. Nyd solen med en af vores mange forskellige øl, eller få varmen under varmelamperne i den overdækkede Lounge på en kold dag. Det brede udvalg af drikkevarer og fastfood gør Plænebaren ideel til en udflugt - du er velkommen til at nyde den medbragte mad, når blot du køber dine drikkevarer i baren. Hunde er også velkommen. 

Seneste billeder fra vores Instagram - @bakkendk