Bakkens historie

Legenden om Kirsten Piils Kilde 

- Historien om verdens ældste forlystelsespark

Byhistorikeren Allan Mylius Thomsen beretter i anledningen af 425-året for Bakkens tilblivelse, følgende historie.

God læselyst!

Subscribe to this RSS feed

Kap. 1 Indledning

Besøgende på Dyrehavsbakken tænker nok sjældent på, at de som kildegæster i virkeligheden fejrer sommersolhverv. En fest, der har spor til de ældste historiske tider. Det var denne tradition, der via legenden om en ung pige ved navn Ki ...

Læs mere

Kap. 10 Primitive forhold

Forholdene på datidens Dyrehavsbakken har været utroligt primitive. Alt spildevand og regnvand løb bort gennem grøft er, der gennemskar terrænet. Nødtørft blev forrettet i naturen. Først i 1800-tallets slutning blev der indrettet reti ...

Læs mere

Kap. 11 Et nyt århundrede

Dyrehavsbakken havde efterhånden udviklet sig til en permanent by af sammenflikkede fjælleboder. En fjælle er det gamle navn på et uhøvlet bræt. Men langsomt ændrede forlystelserne sig.

Den store mode ved århundredeskiftet var ...

Læs mere

Kap. 12 De glade gøglere

Selv om gøglererhvervet ofte er flygtigt, er der dog flere dynastier, der har været på Bakken i generationer. Brødrene Stefansen startede som omrejsende gøglere i 1898 og kom til Bakken i 1913. De kom med den nye tid og indførte bl.a. r ...

Læs mere

Kap. 13 De første fornyelser

Men tiden krævede fornyelse. Mikrofoner, forstærkeranlæg og nye mekaniske forlystelser begyndte at sætte sit præg. I 1932 får Bakken sin rutsjebane, dengang Europas største. Den har siden været forlystelsesparkens vartegn. Forlystelse ...

Læs mere

Kap. 14 Bakken ændrer ansigt

Under de fem besættelsesår fra 1940 til 1945 var Bakken ramt af spærretid og rationering på alt fra el til øl. Julle, der havde haft sin barndom på Bakken, fik nu mere permanent kontakt til forlystelsesparken. Vinfirmaet, han var ansat ...

Læs mere

Kap. 15 Løse penge

På Bakkens Pølsekro, der åbnede i 1928, underholdt Asker Ryg med sit legendariske potpourri, som gæsterne kunne stille urene efter. Det blev fortalt, at Lyngby Boldklub altid spillede guddommeligt i starten af sæsonen i den daværende f ...

Læs mere

Kap. 16 Børnenes Bakken

Børn har altid indtaget en særlig plads i Bakkefolkets hjerter. Især børn fra socialt udsatte lag. I Dyrehaven ved Rådvad Kro lå svagbørnskolonien Wesselsminde, der især var indrettet som sommerkoloni for fattige storbybørn. Indtil i ...

Læs mere

Kap. 17 Nabostrid og fornyelser

Der var kræfter, der prøvede at lukke Bakken. Gennem første halvdel af 1900-tallet var Gentofte blevet stadigt mere bebygget og fashionabel. De nytilflyttede villaejere var stærkt utilfredse med deres folkelige nabo. Der blev ideligt klag ...

Læs mere

Kap. 18 Bakkens lømmelalder

Bakkens forvandling gav anledning til stridigheder mellem politimesteren i Lyngby og skovvæsenet på den ene side og teltholderne på den anden. Sidstnævnte ønskede at følge med tiden og modernisere Bakken. Politimesteren og skovvæsenet ...

Læs mere

Kap. 19 67-rockerne

Det var nu ikke kun ungdommen, der gav problemer. Bakken havde også 67-rockerne. Pensionsalderen var blevet nedsat fra 70 år til 67 år. Da Torben ”Træsko” Pedersen startede som teltholder og restauratør på Bakken i 1973, ville han a ...

Læs mere

Kap. 2 Kirsten Piils Kilde

Legenden om Kirsten Piil fortæller, at en ung og uskyldig pige en aften i 1583 for vild i den mørke Boveskov nord for København. Hvad hun har lavet der, ved ingen. Måske havde hun været på besøg i landsbyen Stokkerup, der lå på den n ...

Læs mere

Kap. 20 Nye tider

Nye folk begyndte fra 1970’erne at sætte deres præg på Bakken. Folk som Sigurdsson og ”Træskoen” blev af legendariske Oscar Petersson udnævnt som ”Bakkens Kronprinser”. Hos de etablerede Bakkeslægter satte Brødrene Dahl i 198 ...

Læs mere

Kap. 21 Bakken efter 425 år

Visse ting ændrer sig aldrig. Det er stadig sådan, at lodsejeren, Naturstyrelsen, og teltholdernes ”driftsselskab”, A/S Dyrehavsbakken, skal godkende en ny teltholder. En kommende teltholder er stadig underlagt mange formelle krav. Der ...

Læs mere

Kap. 22 Håb for fremtiden

På trods af alle fortrædeligheder fremstår Dyrehavsbakken dog stadig som den evigunge forlystelsespark, når den besøgende søger ud i den grønne skov bag De Røde Porte.

Hvert år er der spændende nyheder og gamle og elskede tr ...

Læs mere

Kap. 3 Kilden genopdages

Efterhånden bliver Kirsten Piils Kilde åbenbart glemt. Københavnerne valfartede dog stadig til de øvrige hellige kilder. En dag i 1732 vandrede den kongelige dansemester Heinrich Brinckmann en tur i Dyrehaven. Han genfandt Kirsten Piils K ...

Læs mere

Kap. 4 Dyrehavsbakken vokser frem

Selv om lægevidenskaben blev bedre, søgte folk stadig ud til de hellige kilder ved midsommer. Måske ikke så meget for at blive helbredt af vandet, men for at få en festlig aften i det fri, hvor de blev beværtet og underholdt af gøglern ...

Læs mere

Kap. 5 Den årlige Bakkerejse

En kilderejse til Dyrehavsbakken var en omstændelig affære. Turen blev planlagt i god tid. Familier eller selskaber kørte i hestevogne. Nogle red, og andre vandrede hele vejen. På grund af Strandvejens dårlige forfatning tog kildegæster ...

Læs mere

Kap. 6 Bakkens jubelsanger

Kilderejsernes popularitet illustreres også af den strøm af litteratur, der allerede i 1700-tallet blev udgivet med titler som: ”Løjer over alle løjer eller vandringer til Dyrehaven”, “En udflugt til Dyrehaven eller Dyrehavens morsk ...

Læs mere

Kap. 7 Klasserne blandes

Ved kilden mødtes de nordsjællandske bønder med borgere af alle klasser fra København. Alle det klassedelte enevoldssamfunds stænder satte hinanden stævne på Dyrehavsbakken. Der var ikke mange forlystelser i København, og folket var i ...

Læs mere

Kap. 8 Bedre tider

I 1840 fik Dyrehavsbakken officiel tilladelse til at udvide kildetiden til otte uger. Det gav endelig mulighed for, at teltholderne kunne bygge mere permanente boder. Men inde i København voksede konkurrenterne frem på Vesterbro, Nørrebro, ...

Læs mere

Kap. 9 Scenens fristerinder

I 1861 slog en ny teltholder sig ned på Dyrehavsbakken. Det var den 36-årige Johs. L. Andersen (1830-1924). Livet igennem bar han øgenavnet Jøde-Andersen. Det havde han erhvervet, da han tidligere havde været kelner i restaurant ”Jøde ...

Læs mere

Seneste billeder fra vores Instagram - @bakkendk